Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Project Dentist - The big ones


Så er det lige om lidt det for alvor går løs. Over de sidste par måneder har jeg spenderet en formue på at få lappet skaderne efter min 3 årige periode med tandlæge-skræk (siden angst). Det har givet nogle vilde oplevelser som jeg dog har arbejdet på at takle. Men lige om lidt skal det for alvor stå sin prøve når visdomstænderne skal væk! Først i én side og så senere den anden. Udtrækning og operation, fordi mine tænder jo er vokset lidt fucked ud.


Blandt andet slipper jeg for den Aladdins hule af en kødlomme ved den ene tand som kan gemme alle mulige rester og gør mig afhængig af tandstikkere... og risici for at de skader de nærliggende tænder.

Men det kommer til at koste en lille formue. Samt en hulens til viljestyrke og panik-taktik er jeg bange for. For ikke at glemme et stykke tids recovery, som jeg bestemt ikke har tid til, for jeg er manglet på arbejde... Samvittigheden er allerede slem, hehe.

Og selvom det var i bedste mening om at forberede mig, har jeg vist læst liiidt for meget om det til at kunne finde ro nu. Jeg ved ikke hvor meget jeg skal frygte. En del af mig frygter det værste og er klar på at ligge mig fladt på ryggen og melde fra med det samme. En anden ved jeg skal på arbejde og tænker at så slemt kan det vel heller ikke være? Bortset fra at man med sansynlighed bliver hævet, gul og blå, øm (på godt jysk) og potentielt syg. Meh.

Men i det mindste bliver det gjort og der er vel egentlig ikke bedre tidspunkter at gøre det på, såh... Bagefter skal jeg i hvert fald gøre MIT til at jeg ikke behøver se en tandlæge for behandling igen LÆNGE hvis OVERHOVEDET! (Fik jeg nævnt det samme skal gøres i den anden side af munden?)

Men nu er det vist på tide at få en masse mad i maven og udtænke en bedre distraherings taktik, for den sidste virkede ikke alt for godt
Udgivet fredag d. 10. Juni 2016
334 visninger

Hverdagsliv

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie