Jah, her til aften har jeg igen siddet og surfet rundt i blogland, og stødte på et indlæg hos Michelle (eller Chel), om det der med forhold (Forhold i med og i modgang og når det hele svigter)

Umiddelbart, da jeg læste dette indlæg, kunne jeg ikke lade være med at mindes den afsky jeg altid har haft til folk, der føler at livet er uudholdeligt, hvis man er single, og er desperat efter at komme i et forhold. En dag møder møder man den person man elsker, og omvendt, og så kommer det jo naturligt.

Næsten på samme måde, som når man finder en ny ven. Spørgsmålet "skal vi være venner" har også altid skurret underligt i mine ører, fordi det er noget man kan mærke om man er, og så er man det bare. Af samme årsag bliver mange ved med at være mine venner (i mit hjerte og min verden i hvert fald), selvom jeg ikke har set dem længe.



Og på samme måde som jeg synes det lyder mærkeligt at kæmpe for et venskab, lyder det også mærkeligt i mine ører, at kæmpe for et forhold. Det skyldes selvfølgelig måske, at jeg ikke har oplevet stor modgang i mit forhold til hverken kæreste eller venner, i hvert fald ikke efter min opfattelse. Et forhold man skal kæmpe hårdt, lyder for mig ikke som noget der fungere?
Det er ikke fordi jeg siger, man ikke skal flytte sig for forholdet/venskabet (det er altså et godt eksempel til min pointe, så det vil jeg holde fast i).. Man skal selvfølgelig give sig for hinanden og være opmærksom og tolerent overfor hinanden, for at kunne holde ud at være i selskab.

For ja, selvom man i et godt parforhold nyder hinandens selskab, har jeg også oplevet at være træt af den - den slags sker, hvis man gnide sig for meget op ad hinanden. Som fx. da mig og min Emil boede i den anden (meget mindre lejlighed), hvor der kun var 3 rum: stue-køkken (ud i ét), soveværelse og et lille-bitte-bad/toilet. Det at kontoret og stuen var nød til at være i samme rum, gjorde, at vi altid sad op ad hinanden, og det var af og til, til at få søskende-kulder af! Eller en lang ferie hos den enes forældre-par. Ligesom det er vigtigt at man er sammen, er det i min verden også vigtigt, at man oplever at være for sig selv engang imellem - og sammen med andre venner. At man ikke glemmer omverden for hinanden, for man ender med at kvæle hinanden på den måde.

Betyder det at jeg er utaknemmelig for mit forhold, og ikke har ret til det? Jeg mener... jeg elsker Emil! Hvis jeg mærker efter er jeg ikke spor i tvivl. Men jeg er også et ikke-ret-socialt/inadvendt menneske, hviket er totalt uacceptabelt i det danske samfund, I know! Det betyder at jeg ofte har brug for enetid, for at lade op. Af og til også ene-tid uden Emil...

Herre-foden på billedet er, btw ikke Emil, men min bror, vi fjollerede rundt den dag

På samme måde, er det ikke fordi følelsen er nøjagtigt de samme, som da jeg mødte ham - alt er i forandring, og det er jo det fantastiske! Vi bliver ældre og udvikler os, og vores forhold gør det med os. Og det samme gør verden! Hverdag i dag bliver travlere og travlere (eller også er det bare mig der bliver ældre ), og jeg må da indrømme, at det somme tider virker svært at få tid til alting. Og at det sommetider er vigtigt, at minde mig selv om at vi også skal give os tid til hinanden, i stedet for bare at knokle derudaf...

Såh.. i min verden er et forhold ikke en kamp eller en udfordring, men dog noget man skal være opmærksom på at tage hensyn til og huske. Og det er ikke verdens undergang, at man ikke er i ét, fordi man ikke er i ét - man skal kun være i et forhold, hvis det er fordi man virkelig elsker personen som person, og ikke kæresten for at hedde kæreste (et af mine meget faste principper!).

Det er min holdning til forhold... men som sagt har jeg heller ikke været i høj bølgegang, eller haft tanker om babyer i horisonten - den slags ligger stadig tænker-ikke-over-det fjernt i fremtiden. Og det kan jo også ske, at min holdning ændres, når den udfordring nærmer sig ^^"

Har i også en holdning til forhold og brud? Så synes jeg i skal tage et smut over på Michelle's blog, og kommentere hende jeres holdning - det har jeg netop gjort med dette indlæg