Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Reklamer nej tak - Så blev vi tilmeldt, se hvordan...

Det var overraskende nemt! Man går bare ind på Post Danmarks Reklamer-Nej-Tak side, og ind under deres tilmeldings/ændrings side, udfylder skeamet (adresse + nej-tak-ordning), hvorefter mærkatet til postkassen senere kommer - med posten, lidt ironisk, hva'? ^^

Vi har ikke modtaget mærket endnu, kun tilmeldt os, så der går jo nogen tid før det træder i kræft. De siger man kan vente ca. 2 uger hvor man stadig kan få reklamer, men derefter er det slut! Det bliver lækkert ikke at få den tilstoppet hele tiden, her er jo en del flere reklamer her i Holstebro, i forhold til den Big-City ad en forstad jeg kommer fra. Desuden bruger vi dem ikke, tilbuds aviserne altså. Vi vil hellere se dem elektronisk end i papir form, og det bliver også rart at vide, der ikke skal fældes en halv regnskov for at lave dem, nu vi ikke bruger dem. I kampangen fra reklamernejtak.nu, bruger de ganske vidst CO2 udslip som argument, meen, personligt ser jeg nu større værdi i at bevare vores ressourcer og CO2 bekæmpere (hvis vi absolut skal ned ad den boldgade): Træerne!

youtube video
Videoen er fra reklamernejtak.nu, som en del af deres kampagne. Netop derfor anser jeg det for tilladt (ligefrem ønsket) at deler den (kampagne er jo til for at oplyse/blive spredt), foruden at embed-funktionen er slået til. Desuden er det faktisk en lidt sjov/fin video.

Der findes 2 ordninger, den ene, "Reklamer - Nej tak", som vi har valgt, er kun for at undgå selve reklamerne: tilbudsaviserne (de adresseløse)! Den anden "Reklamer og gratis aviser - Nej tak" gælder også, ugeaviser, skrifter, aftenskolekataloger og telefonbøger - den venter vi lige lidt med, men måske ender vi også med at sige nej tak til dem.
Der er dog stadig kun adresseløse forsendelser, skal man af med forsendelser som er adresseret (de findes åbenbart), skal man vist skrives på en eller anden Robinson-liste, eller sådan noget, meeen, lad os nu se hvor meget det gælder ^^

Der er dog stadig ting som ikke ryger med i filteret, fx. breve fra komuner, regioner og skat - øv også Dertil venlig propaganda-post fra vores flittige politiske partier og de rare blade fra kirkerne, Jehova's vidner og andre religiøse ting, hmm...

Men nu har jeg/vi da taget ét skridt i den rigtige retning - har du? Læser du postkasse-gratis-aviserne og tilbudsaviserne? Eller har du som jeg bare ikke tænkt over at gøre noget ved det noget før?
Udgivet lørdag d. 17. November 2012
2 kommentarer og 2375 visninger

Eco MMD Video Reklamer

Kommentarer

IGravatar Ilhja 18 November 2012 18:02

Jeg har haft det længe, hovedsagligt fordi jeg ikke gider at skulle tømme postkassen hver dag og jeg hurtig kan tjekke om der er post uden at skulle tjekke om det lægger under en masse reklamer.

Jeg gider ikke engang at læse reklamer på nettet, de få gange jeg gør det er når jeg er på besøg hos mine forældre.

Og så gider jeg ikke telefonbøger og alt det andet, det ryger alligevel bare ud uden at jeg læser det

GGravatar Gulde 18 November 2012 21:47

Tja, vi ender nok også med i sidste ende at melde de fra, for vi bruger heller ikke rigtigt telefonbøger... i hvert fald ikke til deres retmæsige formål. Faktisk virker selve tanken om at slå et telefonnummer op i en bog ret absurd for mig - så ved man vel at der er skiftet generation, hehe. Men lige pt. prøver vi bare med denne første løsning, for det sker faktisk tit at jeg læser reklamer... det er bare en meget lille procentdel af det der dumper ind, som jeg gider. Som fx. bladet fra kæledyrs-shoppen der kun kommer en gang i måneden... eller Matas-bladet, men det tager jeg alligevel, når jeg kommer forbi forretningen. Så jeg kommer nok alligevel ikke til at savne noget

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie