Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Rollercoaster and cards on the table



Jeg har stadig nogle rutcheture for tiden. I dag har fx været en af de mindre behagelige hvad angår min indre verden. Det starter egentlig fint nok ud, men som dagen skrider frem og tiden løber fra mig bliver det i stigende grad klart og frustrerende præcis i hvor høj grad jeg ikke "bare kan tage mig sammen". Så jeg har i det store hele intet fået lavet - til min egen store ærgelse. Det blev til en spænding der blev opbygget da honney kom hjem og fik sat gang i at vi fik slagtet den sure monster-opvask som har stået og samlet sig i køkkenet lidt for længe. Og så fik jeg ellers en dykketur ud på badeværelset... hvor der om ikke andet er varme i gulvet og beroligende støj fra Fluffy's vandautomat.

Enden på den blev nogle kejtede forsøg på at tage mig sammen til at researche til et af projekterne... for derefter igen at få en dykketur og først nå op igen efter beslutningen om at jeg var nød til at snakke sammen med samarbejdspartneren/kunde eller hvad man nu skal kalde hende. Og så ellers skippe træning. Det viste sig at være gode beslutninger - for den hovedpine der sideløbende er blevet opbygget i løbet af dagen (for meget sukker har jeg mistanke om), lod sig ikke sådan slå ned af smertestillende eller noget andet. Og hende jeg skulle snakke med har selv været igennem en depression, så kender hele rumlen og havde således ikke andet end medlidenhed og tilbud om støtte som svar. Jo, og så afklaring af at det ikke er en haste-opgave. Det var meget lettende!

Og i grunden har jeg jo også lavet et par småting for klubben i løbet af dagen. Så jeg besluttede at tillade/belønne/forkæle mig selv med en friaften til at koble af - efter at vi begge kørte hjem blot efter børnetræningen. Så det blev til en gang WOW spillen, hvilket er flere uger siden sidst.

Det løsnede lidt op på det hele. Men selvom der ER sat noget udersøgelse igang på den psykiske front, og jeg flere dage er stabilt
flad (følelsesforladt måske, men ikke nødvendigvis helt nede at dykke), så ligger det stadig klar lige bag øjenene når jeg mærker efter. Og i udkanten af bevidstheden, når jeg er uopmærksom.

Suk, der er vej endnu - men indtil nu har det i det mindste taget toppen af selvbebrejdelsen og skyldfølelsen at snakke med dem på psyk under udredningerne (som jeg i øvrigt venter på en tid til en ny af), og få afkræftet at det kan være min egen fejl - og nu i aften at få lagt kortene på bordet i det ene projekt og nå frem til at det nok skal gå alligevrm. Så kan jeg gå til ro og forberede mig på i morgen.

Jeg håber i har haft en bedre dag...

Udgivet onsdag d. 09. December 2015
1 kommentar og 773 visninger

Personal LifeUpdate

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 10 December 2015 00:39

Lyder det forkert hvis jeg siger - Gi' slip. ?

Du holder hele tiden fast i forventninger og alle de der ting vi mennesker burde gøre.
Men det er først når du acceptere din situation og giver slip, du opdager hvor meget det suger af din energi.
Du skal ikke bare tage dig sammen.. du skal gi slip, så du kan finde ro og finde dig selv.
Jeg ved godt at det lyder let, men hvad er det du klamre dig til?

Hvis mine spørgsmål eller ord er helt hen i vejret, så sig til.
Jeg prøver gætte mig lidt frem til hvad der foregår inde i dig og du gir mig ikke meget at arbejde med

Din send knap under kommentar feltet flytter sig ikke ned.

Knus <3

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie