Men nu var jeg jo så godt i gang, og selvom jeg opnåede ugen (i teorien) allerede fredag aften, så tænkte jeg, kunne jeg jo lige så godt prøve at opnå en fuld uge som i mandag-søndag. Der manglede bare lige i dag. Så jeg satte selen på Fluffy, og tog ham med ud på en tur, for at få de sidste med. Jeg var helt oppe på 9.700, selvom der kun var 3% strøm tilbage. Så det var med at kalkulere flest muligt uden for, så de sidste evt. kunne blive taget i lejligheden mens jeg børstede tænder, efter at mobilen havde ladet lidt op igen.
Well, så langt kom jeg bare ikke. Universets straf til mig, for ikke at lytte til Emil og acceptere at i dag ikke skulle være sådan en dag, var at hive telefonen ud af hånden på mig (igen, jeg er lidt klumset, så det er ikke helt unormalt) men denne gang lade den lande face-down. Det var i forvejen revner i skærmen efter cykel-tilfældet. Men kun i glasset. Ikke noget der påvirkede selve skærmen. Well, too bad, denne gang gik det ud over det hele.

Suk. Så nu er jeg bange for at jeg skal have fat i en ny. Telefonen kostede trods alt 2700 fra ny, og en ny skærm vil koste 1500 .. så kan det næsten ikke betale sig at repere på den, når jeg ikke ved hvad skader den ellers kan have taget. Øv altså. Men det vidste jeg jo godt kunne ske, når nu skærmen var så stor... Men alligevel - min gamle holdt trods alt 2 år før den blev slidt op i touch-panelet (for anden gang, den failede første gang allerede efter 2 uger). Suk altså. Men så må jeg vel bare lære det... -__-"
Men så kan det da også bare få lov at fare. For eftersom jeg var igang med gå-projektet, og ikke havde fået tastet alle de data ind i endomondo endnu, var det det, som irriterede mig mest, ved den smadrede skærm. Men det er jo i grunden en ligegyldig ting. Og efter mine mange crashes på computeren, er alt det vigtige jeg foretager mig alligevel cloud basserede. Bortset fra skridttælleren altså. Men grunden til at det havde besat mig, var jo egentlig også bare mit mål om at bevæge mig 2015 km i 2015... Det er lige omkring 5 km pr. dag, og hvis jeg går det antal skridt jeg bør på en dag, så er det allerede omkring 6 km, så allerede der er den del jo egentlig dækket - så kommer cykling ved siden af. Så nu kan det også bare være lige meget. Det hele altså.
Så må jeg se hvad jeg gør ved problemet i morgen. Suk. Nå, men håber i har haft en bedre afrunding på weekenden - for resten af min weekend har bestemt været udemærket. Var fx. i Ikea med Michelle lørdag, men den historie må i vente med til i morgen...
Udgivet mandag d. 15. Juni 2015
1505 visninger
1505 visninger
Kommentarer
Læg en kommentar