Emil bad om ikke jeg ville køre ham på arbejde i dag, da jeg har tigget om bilen til at køre til jobsamtale, da ham synys det er, som han udtrykte det, "piiik-ke-vejr udenfor" - altså lidt for beget regnvejr til at han ville cykle... han ville til gengæld gerne gå hjem: what?

Det er nok heller ikke at det regner meget, der gør det (for nu har jeg tjekket, og det gør det ikke), men mere det at det regner... men det gjorde det nu også i går da jeg cyklede... Det er da heller ikke fordi jeg ikke ville kunne tage det offentlige hen til samtalen, for det har jeg tjekket ville kunne hænge sammen for mig, men transport tiderne bliver hurtigt så skæve, at det bare ville være rarest for i dag. Desuden er transporttiden 1, 5 timer med offentligt og det halve (45 min) pr. bil...

Nå, men så ville Emil køres. Og mig der knap har øjn... så mig op og på med et par bukser og en hættetrøje over nat-tshirten, fat i pung og nøgler (og mobil selvfølgelig, altid rar at have), på med sokker, støvler og jakke og ud af døren med mit fulde morgenhår, og slørede brilleløse øjn (jeg må gerne lovligt køre uden briller btw) og så ud at køre i det våde mørke. Værste køre-situation jeg ved - så kan man jo ikke se stregerne...

Så nu? Sååå træææt... sove lidt mere =_= zZz