Det tog mig flere timer at made Fluffy i fredags. Flere timer med øm ryg, stor tålmodighed og skiftevis metode af lokken og tvang. Det var ikke just et scenarie jeg så frem til at gentage lørdag og søndag. Fluffy viste ikke umiddelbart større interesse for mad - han slikkede coating at et par madpiller men havde ikke rigtig kræfter tim at spise dem. Han kastede også op. Men heldigvis var han alligevel til at lokke mad I. Og gras, viste det sig, var han helt vild efter.

Then enter Tunna! Om fredagen tog jeg med Emil til cross, men gik selv på jagt i dyreforretningerne (Petworld og den nye der er dukket op). Og det viste sig om lørdagen at have været godt. Det er i øvrigt en spændende forretning hun har. Fast hund på jobbet og kun kvalitetsfoder på hylderne (læs: ingen Wiskas / saltet kattenarko). Hun sælger også rå foder (granulat af kød, knogler, brusk og indvolde, nummenum, som efterligner hunde og især kattes naturlige kost. Skal helt sikkert huskes til efter sygeforløb!

Men det var jo pga. syg kat jeg var der, så jeg fik hendes hjælp til at samle godbidder og vådfoder i håb om at det kunne lokke den herre, Fluffy missen. Og han er kræsen nok foruden sygdom, og skraber nærmest konsekvent over vådfodder generelt, som om det er noget adder en anden kat har lagt.

This instance was no different. Men heldigvis havde jeg også fået øje på en dåse kattevenlig tun. "Det er bare tun i vand", som hun i forretningen havde sagt, men kattevenligt ved ikke at indeholde sammen mængde salt etc. som vores tun, og som katte langt fra har godt af. Det gør det i øvrigt også mørkere at se på, sagde hun og Emil bekræftede senere lørdag, men hvad ved jeg. Er ikke så meget til det selv.


Det viste Fluffy sig heldigvis at være. Om aftenen lørdag, efter medicin tvangsfodring, åbnede jeg dåsen i desperation i håb om at undgå flere timer med tvangsfodring. Og det virkede. Med lidt hjælp lappede den herre, Fluffen, det i sig med ganske behag. En hel spiseskefuld, og så lidt til! Jah!

Fluffy spiser tun!

Søndag gik det også kun frem ad. Stigende reaktion og overvågenhed, fleres skefulde tun og endelig om aftenen en lille klo i min balle for at indikere: "Mere mad tak!" Kæmpe overraskelse. Jeg fjernede den helt af refleks og blev så opmærksom og helt begejstret! Det, i sammenhæng med at han hoppede og i sengen til mig i morges, er helt tydelige tegn på at det går fremad! Så nu er vi ikke så bekymrede mere, selvom der stadig er nogle dage med abtibiotika endnu

Indkøbte 'lokkemidler' til Fluffy