Så gik vi over til træning, hvor vi lavede kata. Mig og Tanja blev sat sammen med min Emil (ham som træner) og så gik vi Hangetsu. Jeg blev glad over at opdage, at den stadig sad der, på trods af julegradueringen, og på trods af at den har fået lov til at ligge og samle støv over juleferien. Men udover lidt komplikationer med min hypermobilitet, var der intet - i aner ikke hvor svært det er at tilrette sig en kata, når man kan gå alt for langt ud. Mit problem er vel at jeg har for god kontrol over mine muskler og led, så når jeg får at vide, at jeg skal rette en simpel ting, såsom at strække mine fingre, så overstrækker mine fingre pr. automatik. Hvis jeg skal strække dem lige, skal jeg stå og tilpasse og finde gyldne middelveje - det er altså svært.
Nå, men den sidste halve time gik vi selvforsvar, og det var sådan set hyggeligt nok. Vi fik lidt armbøjninger, for ikke at være hurtige nok til at tage os af den nye (jeg har vel taget en 80-100 stykker i dag)...
Alt i alt en dejlig rolig træning

Har i fået gang træningen efter julen?

Kommentarer
Læg en kommentar