Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

So vary small glimpses of our lifes

Nogle gange slår det mig, hvor små bidder af os selv vi egentlig på en blog... og nettet generelt. Som gæst/læser/følger virker det nærmest som om man ved det hele og kender alt, men i virkeligeden ved man som bloggeren/skaberen hvor små glimt det er vi trækker tæppet fra for.

Ting som arbejde er jo heller ikke noget man sådan deler det voldsommeste ud af - af hensyn til professionalitet, virksomheden, kontrakter og sådan. Og så ville det nok også blive kedeligt i længden. Selv har jeg en hel det rumsterende under huden, som jeg hverken føler at jeg kan eller bør dele på nuværende tidspunkt. Men det bliver også bare vildt mærkeligt. De små klip jeg deler kommer til at virke så spredte og ufuldendte. Misvisende. På en helt anden måde end når jeg bare har for travlt (er for dårlig til at prioritere) til at få skrevet om alt det jeg gerne vil.

Kender i det?
Udgivet torsdag d. 19. November 2015
3 kommentarer og 822 visninger

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 20 November 2015 00:14

Tak fordi du nævner at der er ting du ikke siger.. ha ha..
Jeg har godt kunne mærke at der er ting du rigtig gerne ville dele, men vi har alle vores grænser, for hvad vi skriver på bloggen og sådan skal det også være.. jeg bliver dog bare hurtig distræt, når jeg skal gætte mig til hvad der evt menes eller står imellem linjerne.. jeg er bedst til klare ord, men forstår også godt hvis du ikke føler at det er noget du kan her på bloggen..

Knus <3

JIGravatar Janni "Gulde" Iversen 24 November 2015 17:20

Det skyldes måske dels at jeg har fået nogle rap blandt venner/familie og på facebook (forkert sted, i know), når jeg har forsøgt at åbne op. Så er det hele blevet gravet langt ned igen, og følelsen af forkert hænger ved.

Og så der skylden. Og splittelsen. Det var en kamp overhovedet at komme til lægen, og havde det ikke været for hoften som anden årsag, var det nok slet ikke sket. Jeg er stadig ved at bliver indledende undersøgt, så befinder mig i en venteposition hvor jeg ikke ved hvad jeg tør eller bør.

En del af mig kan godt se noget af galt..  en anden del mener stadig at jeg bare skal tage mig sammen. At det er indbildelse og bedrag. Det der gjorde det svært at række ud til at starte med. Gør det svært at snakke om det, fordi det bare forstærker følelsen af forkert.

Jeg snakker stadig uden om, hehe, ups. Jeg er også bange for fejlagtigt at sætte et mærkat på. Jeg er før blevet forbigået en jobmulighed på grund af et misforstået mærkat, og jeg er ikke i tvivl om at min ikke-idelle jobsituation er noget af det der presser mig ud mod kanten - så det er jo helst ikke noget jeg vil risikere at forstærke. Og så tror jeg allerede jeg har gjort skade nok med at lege egen doktor... mere skyld.

Ventetiden er frustrerende ^^"

JHGravatar Jeanette Henriksen 25 November 2015 12:31

Jeg er ked af det men stadig meget lost.. jeg er ikke god til at gætte.
For mig har det altid været vigtig at de ting jeg skrev om på bloggen, var ting jeg kunne være ærlige omkring, ellers kan der hurtig opstå forvirring og så begynder folk at gætte sig til noget, de slet ikke har nogen ide om. Derfor er det meget sort/hvid hos mig. Hvis jeg blogger om et emne, gør jeg det 100% så mine følgere ved hvad jeg snakker om. Hvis det derimod er et emne som jeg ikke kan være ærlig omkring, så skriver jeg ikke om det på bloggen, men snakker med nogen om det irl.

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie