Jeg er ambivalent og kan se flere sider af sagen.

På den ene side er jeg enig I, at hvis man ikke er ude på balade, og ikke vil ende på facebook for det, så stjæler man ikke en jakke. Straffen, folkets dom, er ganske vist hård, men hvis man vil vide sig sikker, så bryder man ikke så soleklar en lov.

Ligesom jeg også flere gange har udtalt mig om den politiepisode hvor en ung mand blev skudt og måtte lade livet til en politiaffyret kugle. Det er selvfølgelig ikke en straf nogen har fortjent... omvendt sætter man sig bare heller ikke ind i en stjålet bil.

Og hvis man ikke vil have taget dyre fotoer (af fartkontrollen) så kører man ikke for stærkt.

Jeg er også med på, at butiksejeren har været umådeligt frustreret over den ærlige men også meget ærgerlige udmeldig fra politiet (som dog uden tvivl gør hvad de kan med de midler de har).

På den anden sider er det at ty til selvtægt på denne måde og udstille et andet menneske er bare, dels heller ikke lovligt, og dels hverken nødvendigvis retfærdigt eller let at styre. Nu er tyveri jo en rimelig klar sag, men hvis vi udsiller for den ene slags forbrydelser kan jeg ikke se det ikke skulle blive en glidebane til andre slags beskyldninger... og har man set Jagten, vil man vide at der findes sager der er langt fra klokkeklare og som vil være umulige at renses sig fra igen, selv som uskyldig anklaget, hvis først folkets (forhastede?) dom er banket fast.

Selv for mindre gale forbrydelser kan det give et førstehåndsindtyk det kan være svært at ryste af sig. Mange kriminelle bliver jo netop hængende i bandemiljøet fordi der alligevel ikke er mulighed for at komme derfra. De er allerede brændemærket og vi er nogle hårde, fordomsfulde bæster, der allerede har koblet hendes eksotiske hudvarve til en oprindelse og en årsag til forbrydelsen.

I forhold til denne tyv har både hun og familie allerede mærket dette på sig selv, og som de siger, bliver måske nød til at flytte til anden by for overhovedet at kunne være her. Det gør ikke hendes forbrydelse mere tilgivelig, men bestemt heller ikke ejerens. Hvor længe skal man kunne straffes for en dårlig beslutning? Og hvem skal sætte straffen?

Hvornår går stigmatisering mon over i voldshandlinger, og hvor langt kan sådan en straf trækkes til at man stadig kan retfærdigøre at hun "har fortjent det". Jeg tvivler på jeg har lyst til at se disse tankespind gjort virkelige med tanke på folk med skrårim eller hvide masker.

Så må man give politiet udvidet ret og ressurcer til den slags. Eller oprette en instans der står til ansvar for politiet eller hvad ved jeg. Selvom det i sig selv er problematisk, så ser jeg ikke et anerkistisk styre baseret på sådanne værdier vil fungere behageligt for nogen.