Med fare for at lyde gammel, hvordan er de dog børn taler i dag? Jeg har netop sendt kæresten med karateklubben til stævne i Sverige, og tog i den forbindelse et smut forbi ABC for at handle det nødvendige (ja, og lidt til) til i aften. Da jeg efter at have tullet rundt i butikken (og i øvrigt undret mig over at de nu også sælger ELF produkter) står i køen med fuld kurv står der 3 børn bag mig. En buttet dreng med en stor kasse sodavand, hans ranglede kammerat (går jeg ud fra) og hans buttede lillesøster. Grunden til at jeg i det hele taget lod mærke til dem, var at drengen lød som en af mine venner fra kampholdet - en høflig ung dreng (okay screw it, jeg er ved at blive gammel G1:. Udover stemmen hørte ligheden også op, for drengen stod bag mig og trippede utålmodigt og irriteret - men okay, sådan bliver man jo let af lange køer, og i øvrigt at skulle handle fredags-guf med en kammerat OG sin lillesøster.


Da jeg lægger mine vare på båndet springer bomben også: lillesøster skal, som den irriterende lillesøskend hun er - sådan husker jeg dem i hvert fald, men jeg er jo også førstefødte, og har ergo aldrig været lillesøskend selv... men lillesøster skal selvfølgelig være drilsk og lægge sine vare på først selvom storebror tydeligvis står med en tung sodavandskasse med 24 fulde glasflasker i. Hans respons er heller ikke til at overse: "Dumme kusse!" udbryder han vredt efter hendes navn. Og så må jeg tænke "what?"


Måske er det bare mig der er ved at blive gammel, eller har en forkert opfattelse af skælsordenes rang-hiraki, men sådan noget er i min verden ikke noget en 12-årig kalder sin 7-årige søster, eller hvor gamle de nu var. Det kan også have været for at imponere kammeraten, i ved, på hankøns-manér, men jeg synes stadig ikke den slags er i orden at sige! Jeg synes det var for groft.

Men det fik mig så til at tænke på hvad jeg selv plejede kalde mine søskende i vrede, for jeg ved jo det sker ind i mellem for alle søskende - og det skete temmelig ofte mellem mig og min bror. Udover mindre flatterende navnerelaterede-øgenavne, som dog ikke skal gentages for fredens skyld, jeg er jo blevet ganske gode venner med dem som jeg blev ældre, var der en del der gik igen.

"Idiot", og "spasser" var meget brugt. "Åndsbolle" også af og til, men den er farlig, da den hurtigt kommer til at lyde grinagtig i stedet. "Klamme dyr" var også et brugt udtryk, men ellers var det vist mere tillægsord som dum, grim og klam... Nu kommer jeg da helt i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet kan huske det. Men jeg mener bestemt ikke det havde med hverken pik eller patter at gøre.

Er det bare mig der studser lidt over børns sprog i dag, eller er det noget i andre også har lagt mærke til... eller måske bare en naturlig del af generationsskifte? Og hvad brugte i for udtryk om jeres dumme søskende og/eller venner da i var små og de havde været dumme?