Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Stormen de kaldte Bodil

Ja, det lader jo til at vi skal til at have en storm igen nu - og lidt længere end den forrige Orkanen som en p3 lytter foreslog skulle hedde Sus (det er dog DMI som navngiver storme, åbenbart).

Emil er helt 100 overbevidst om at det bare er noget hypet pjat, og at der i grunden ingen blæst var dengang. Jeg har dog lidt en anden overbevisning, da jeg blev fanget i det, i den lille Swift på vej hjem fra arbejde. Når det rykker sådan i den lille bil, kunne man godt have ønsket, at der var mere balast, så man ikke blev slynget helt så meget over i den modsatte kørebane, når moder natur puster lidt på én. Jeg synes selvfølgelig ikke det er noget i sammenligning med de orkaner, tornadoer og tsunamier som andre lande må lægge liv til, meen, det var liidt mere end de de sædvanlige pust fra vesterhavet ^^"

Den del af Stormen (Odin Bodil altså - ja, jeg hørte det i første omgang som Odin ^^") som har ramt Skotland har ifølge Tv2 News allerede kostet menneskeliv. En stakkels lastbil-chaffør. Og togdriften bliver sat ud af funktion både dér og herhjemme pga. alt det ragelse fra træer og folks haver som kan blive blæst ind på skinnerne og være til fare. Trampoliner fx, er ren guf for blæsten - de er lette og med en stor overflade, ja, alt der mangler er faktisk en snor, så har man jo en drage. Så folkens, voldsom storm eller ej, få nu lige det have-gods indenfor. Det er jo i mange tilfælde ikke stormen selv, der er farlig. Det er det ragelse den samler op og kaster i hovedet på folk.
Udgivet torsdag d. 05. December 2013
1511 visninger

Weather

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie