Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Superdag...

Ah - så kan jeg endelig lægge mig til ro. Jeg er i seng, og min flinke bror har ligeså lige knækket min ryg - det var bare noget der løsnede. Men mums, det er godt at være i seng. Vi, mig, min bror og min søster, har været alene hjemme i dag, så jeg har skulle stå for både mad-indkøb, madlavning og opvask - der viste sig at være for en hel dag! Lidt mere end jeg havde regnet med, da mutti sukkede efter at nogen skulle tage den da hun ikke var hjemme i aften, og jeg sagde ja. Så jeg har brugt ligegodt en time på opvask! Så skulle jeg jo hjem til far og huset og fodre kaninerne, men glemte min nøgle (det var egentlig før opvasken), så opvask, og mens jeg vaskede op fik mine søskende dessert. Jeg havde for meget kvalme til at spise noget. Så kom der selvfølgelig mere opvask oveni - suk! Og så skulle jeg hjem endnu engang, fordi jeg som sagt glemte at få min nøgle med hjem til huset, da jeg fodrede kaniner - så kunne jeg ikke gå ind og hente mine skolebøger. Så jeg måtte hjem efter nøglerne, og fik så Egon til at gå med hjem efter bøgerne og tilbage igen. OMG, det lød rodet

Nå, men tidligere i dag skippede jeg de to sidste timer, historie og biologi udflugt, for at kunne komme til læge. Jeg har døjet med smerter i mit ene knæ længe, så jeg ville lige høre hvad det var for noget - det var dog intet alvorligt, så jeg skulle bare sørge for ikke at lave nogle belastende øvelser det næste stykke tid.
Efter det tog vi så i ABC og handlede - bla. til den eftermiddagsmad min sultne mave hungrede efter Det blev dåse-ananas og -ferskner med flødeskum og chokoladesovs, mums.

For nu at forsætte flashback (eller retter spole tilbage) formatet kan jeg fortælle om i aller-morges (findes det ord mon? ). Der var det så toget udenfor at man knap kunne se 10 m. foran sig - føj endda. Og det var så det vejr vi skulle rende rundt i til idræt... som om jeg ikke kunne fare vild alligevel. Det lykkedes mig dog at finde vej under opvarmningsløbeturen, hvilken jeg faktisk klarede pænt i dag. Jeg kan godt mærke at det hjælper på min kondi. I hvert fald tog jed de 2 km på 11 min og 52 sek - og det med mine 20% anstrængelsesastma. Wee, jeg er så stolt. Det gik også fedt da vi senere skulle spille softbold, så alt i alt har det jo været en super dag i dag
Udgivet torsdag d. 25. September 2008
1445 visninger

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie