Jeg var med min "svigermor" på svampejagt i dag. Vi kørte ud i Klosterheden, der viste sig at være ret stort, og endte et sted hverken hun eller jeg kendte. Jeg har nu aldrig plukket svampe før, og skoven sagde mig ikke noget, så det var egentlig ikke fordi jeg havde chance for ikke at fare vild fra starten alligevel, hehe.

Hun havde kurve og knive med til os, og en lille bog om svampe. Det er jo vigtigt kun at plukke dem som er spiselige - selvom jeg nu synes at de fine røde var meget fristende. Ja, jeg ved da godt at røde fluesvampe er giftige, men det er nu også dem der er mest fotogene, hehe. Uheldigvis har min kamera-lader været forlagt et stykke tid, og da mit batteri løb tørt dagen for inden, måtte jeg jo lade mig nøje med mobilen - det kunne ellers have været ganske fedt at tage billeder af de mange svampe i god kvalitet, for vejret var skønt til det.

Vi gik hovedsageligt efter de såkaldte rørsvampe, som svigermor så fint forklarede mig, er uden lameller - de der riller der løber fra stænglen og ud i kanterne på hatten, ligesom på champignon. Undtagelsen var kantereller, som vi dog ikke stødte på mange af, og som jeg heller ikke lærte rigtigt at genkende. Ellers var det mest Karl Johan vi gik efter - brun og fyldig svamp med tyk stængel og en svampet pude i stedet for lameller under hatten. Når man trykker på den bliver den i øvrigt blå, hvilket betød den kunne spises, forklarede hun mig. Selvfølgelig skal de tilberedes først, da nogle svampe kan være giftige i rå tilstand, og selv champignon vist ikke er sundt rå. Det vidste jeg ikke! De har ellers altid været en fast del af min rå salat, fra barnsben og op, øv øv. Det er vist noget med nogle stoffer som ophobes i kroppen og belaster leveren, og det ønsker man jo ikke, så jeg må nok til at skære ned på de rå lækkerbiskner. Meeen, marinaden fra Jensens Bøfhus er nok for lækker til at jeg helt kan lade de rå hvide småsvampe være.

De fleste af de mørkebrune svampe var dog ikke Karl Johan, men dog en anden for for rørsvamp, som dog er lige så spiselig. Ellers stødte vi på nogle få pig-svampe - nogle små hvide og nærmest deforme knolde. Vi kom sikkert også forbi flere spiselige svampe, men vores udgangspunkt var, at hvis der var den mindste tvivl, måtte svampen hellere blive stående - og sådan bør det også være, synes jeg. Hellere én for lidt end én for meget!

Det var hyggeligt, men også hårdt at traske sådan rundt i skoven - jeg er overbevist om at vi fik tilbagelagt flere km, og til en anden gang kunne det da være sjovt at sætte min Endomondo tracker til at markere ruten og udregne distancen. Mine øjne syntes at finde det naturligt at spejde efter svampene - den mørkebrune farve der indikerede at svampen måske var den rigtige. Nu har jeg også altid haft for vane at kigge ned og studere jorden når jeg gik, så det er måske en del af det.

Den rigtigt hårde og tålmodighedskrævende del kom dog først da jeg kom hjem - rensning af alle svampene! At fjerne det mosagtige stads i hatten på de overmodne svampe (det var noget med at de var blødere), og skære de stæder fra, hvor snegle og andet kryb har spist af svampen - samt udhule, ituskære eller helt kassere de svampe der var gået orm i - trælst at se plukkearbejdet være spildt på disse, men trods det at jeg ikke er hverken vegetar eller veganer mener jeg nu heller ikke jeg har behov for den slags protein tilskud *host host*

Jeg har endnu til gode at veje hvor meget jeg fik samlet, men jeg syntes da det blev til en del Svigermor havde en tilsvarende - måske nok endda lidt mere fyldt kurv, men dog ikke så meget som et af de forrige år, hvor hun forklarede at hun havde samlet om imod 3 kg Karl Johan, hold da op!

Svampene ligger til tørring nu, og jeg regner med at fryse dem ned, da det vist er det man bør gøre. Der stod nu også noget med at det er anbefalet at man hakker dem i små stykker først, det ved jeg så ikke helt om jeg vil, lad os nu se. Hvis nogle af jer, som stadig læser med, har forstand på svampe, må i da gerne dele jeres viden med mig, så jeg kan komme til at gøre det rigtigt

Alt i alt kunne jeg godt finde på at gøre det igen til næste år, og jeg glæder mig allerede til de fantastiske sovse og evt. andet mad der skal blive ud af min fangst