Ved I hvad jeg (åbenbart stadig!?) er ved at finde ud af? Jeg er karatepige! Men jeg er ikke Mr Miyagi. Så jeg har endnu engang begået den brøler at tage mere på mig end jeg tror jeg kan klare.

Så ebbede energien endelig ud, desværre. Den vildt hyggelige krea aften med Nikki i fredags, hvor vi blev oppe aaaalt for længe mens vi ventede på mænderne til firmafest, var det sidste.

Stoffet er læst og repeteret, opgaverne kløst og i morgen skal eksamensprøven i Erhvervs Økonomi stå. Kl.12.45. Til den tid skal jeg nok være et sygeligt og skrøbeligt omvandrende nnervevrag, hvis jeg kender min eksamensangst ret, men for lige nu, tidligt natten før, føler jeg mig så powerful som sjældent før.

Jeg har stadig nogle rutcheture for tiden. I dag har fx været en af de mindre behagelige hvad angår min indre verden.

Jeg vil bo hos lægen. For det ville sandsynligvis medføre en af 2 ting: enten ville jeg på mirakuløs vis være kurreret for alle lidelser og symptomer, eller også ville vi endeligt få brudt det jinx der siger, at det øjeblik du træder ind hos lægen, så er alt det bøvl du tidligere havde, pludselig væk.