Så jeg løb jo 2,2 km med Søster i søndags, tilsvarende det nye basiskrav. Og jeg tænkte at, selvom løb ikke er så godt for mine hofter, så var 2,2 jo ikke ret meget!

Så er vi igang igen. Jeg har 1000 ting (eller i hvert fald 10) som jeg skal have ordnet repeteret til klubben og bestyrelsen - suk, min puls racer allerede fra mig.

Ved I hvad jeg (åbenbart stadig!?) er ved at finde ud af? Jeg er karatepige! Men jeg er ikke Mr Miyagi. Så jeg har endnu engang begået den brøler at tage mere på mig end jeg tror jeg kan klare.

I dag har jeg endelig lært at slås med gulvet Næsten da. Det slår en proper næve, sådan noget gulv, og når vi slås er det som regel mig der taber.

Der er dømt karate-weekend i Shinjinbukan's tegn. Mine tanker før var: 'Jeg ved ikke helt hvor begejstret jeg er, når det kommer til stykket.