Det der med mobning... eller drilleri (for der er jo forskel) - det er sommetider stof til mit tankespind. Ret så ofte endda.

På den ene side er det forkert at være grim ved andre.. og på den anden side har grænsen for hvornår det hedder mobning flyttet sig - i hvert fald i forhold til folk der fører had på mobbere. For dem er alt vel bare mobning. Men der er forskel... i hvert fald i min verden... der er mobning, tja, en opgradering af drilleri på den grimme måde, kunne man kalde det. Og ordbogen er i øvrigt med mig her.

Drilleri: "drillende adfærd, bemærkninger eller påfund"
Mobning: "vedvarende og ondsindet drilleri, ofte mod et barn, udført af en eller især flere andre personer, ofte børn" herunder "generende adfærd; chikane" ordnet.dk

Jeg blev drillet i skolen... ikke mobbet. Og det stoppede den dag jeg fik nok i en matematiktime og fik tudet igennem - hvilket jeg i øvrigt er ganske god til, det der med at græde altså. Jeg sad med tårerene trillende ned ad kinderne mens jeg fortalte mine plageånder, at jeg ikke syntes det var sjovt. Og det var, mildt sagt, overraskede. Der var ingen af dem der havde ment det på den måde - ingen der havde troet jeg tog det sådan.

Det er noget af det jeg undre mig over oftest i forhold til emnet. Ved man som plageånd (eller i slemme tilfælde, mobber) at man gør ondt? For jeg tror langt fra det er alle tilfælde!

Hermed ikke sagt, at der ikke er nogen der gør ond og et eller andet sted godt ved det. Jeg ved godt, at mit scenarie er et ønskescenarie. Omvendt tror jeg ikke der er mange (for ikke helt at udelukke muligheden) der kan se sig helt fri for nogensinde at have gjort noget for at drille nogen - eller rettere, som er blevet opfattet som drilleri af nogen. For der skal jo i virkelighed ikke meget til for at være grim ved et andet menneske. På en dårlig dag behøver det ikke være mere, end at du i byen ikke fik øje på din nabo, og derfor ikke fik vinket tilbage til hende. Måske var hun i forvejen i skidt humør, og måske havde du hovedet fuld af ting du skulle nå - eller kiggede på din mobil. Gør det dig til et ondt menneske? Det mener jeg jo ikke... men på netop den dag gør din nabo måske.

"Lad kun den der er ren, kaste den første sten."

Så før vi kaster os ud i at bekrige alle mulige mobbere (hele verdensbefolkningen), så tænk tilbage og se om du ikke kan finde mindst én situation, hvor du kom til at gøre noget, der har såret et andet menneske. Hvis ikke du kan komme i tanke om noget, så find tilbage til din barndom. Vi har alle været børn, og som barn tænker man ikke altid over konsekvenserne af sine handlinger.

Jeg kunne jo passende starte. Et af de scenarier der hjemsøger mig i mit tankespin, var drengen Malte, som jeg gik i børnehave med. Han havde de her runde røde oste-snacsk med i skolen - jeg husker dem som Børneost. Men en dag var vi altså nogle stykker som mente, at sådan nogle var adder. Så det fik vi også bildt ham selv ind. Jo egentlig ikke noget groft drilleri. Jeg var sågar selv udsat for samme engang, hvor jeg havde kyllingelår med i madpakken, og de andre fik mig fortalt, at sådan noget kunne man ikke spise, for det lugter.
Måske har det ikke betydet noget... Eller måske har det gjort mig til den kresne person jeg er i dag. Måske var jeg en dag med til at gøre Malte kresen? Eller måske var det værre - måske var det bare begyndelsen på drillerier han senere ville blive udsat for - ja måske siden mobning. 5 minutter der ødelagde hans liv? Måske var det ikke den første gang nogen var efter ham. Måske besluttede han, at det gav ham ret til at gøre samme mod andre.

Eller måske, tog han det med i sin baggage, ligesom mig, og finder det frem af og til... sammenligner det med nogen han selv var efter engang.. skammer sig lidt.. og husker sig selv på ikke at gøre det igen. Måske gjorde det ham til et bedre menneske i dag.

Jeg ved det ikke, for jeg har ikke mødt ham siden. Og ville sikkert ikke kunne genkende ham hvis jeg gjorde. Vi var jo kun børn dengang.