Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Teknisk support har problemer med at redde Trunte

Eller rettere sagt mine filer... Og det var så ikke lige det jeg gerne ville høre, vel? De ringede til mig i dag, og fortalte ærgerligt at de kun ville tage halv pris eller sådan noget, fordi de havde haft svært ved at få filerne ud af den tilskadekomne harddisk (Trunte er min store bærbare computer), og de derfor ikke var sikre på at have fået alle filerne med. De havde været i Dokument-mappen (og hermed håber jeg de refererede til den "personlige mappe" der for mig hedder Gulde, for ellers bliver det en sørgelig samling - nærmest intet. De fleste af mine filer ligger i den personlige mappe: fotografier, videoer og den slags, også min musik, men det kan jeg jo bare lægge ind igen, eller hente ned fra mit iTunes osv. hvor det er købt, så det er ikke det store problem. Heller ikke hvad angår programmer og den slags. Filerne på skrivebordet havde de vist også fået med, så det er vel egentlig bare tilføjelser til programmer og sådan noget, der ikke er med? For en gangs skyld har jeg det nemlig ikke flydende overalt, måske lige bortset fra... htdocs mappen! Ja! Jeg glemte jo helt at fortælle dem at jeg har en Xampp-test server på min computer, og at jeg har filer i den test-mappe, da jeg jo er webudvikler. Det var slet ikke faldet dem ind at spørge (og heller ikke for mig at nævne det), men det er jo heller ikke noget den gennemsnitlige bruger sådan render rundt og bruger.

Men puha, kryds fingre for at de kan fikse det for mig, det håber jeg altså vildt meget! Det bliver ganske vist noget bøvl at installere alt igen, men på den anden side en oplagt mulighed for at få "ryddet op", når bare jeg kan få mine filer igen, så vil jeg somend være jublende lykkelig ^^"

Hvad kan man så lære af det? Hold computeren fra vindueskarmen hvis katten er i nærheden, ellers bliver det en dyr og smertefuld fornøjelse
Udgivet tirsdag d. 05. Marts 2013
1135 visninger

Trunte Tech

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie