Jeg nævnte flygtigt i min gråvejrs humørsyge en anekdote om at vi er på vej ind i natlandet, ikke fordi det aldrig er dag, men hvis man arbejder indendøre i de lyse timer, virker det som om det altid er mørkt og nat. Jeg er i noget bedre humør nu, selvom gråvejret stadig slider på mig... så lad mig i stedet for at søbe jer i mere af min øv-det-er-synd-for-mig-brok (ikke fordi det ikke er det, hehe, men mon ikke det bliver trættende?), vil jeg hive endnu en sjov anekdote frem... fra min tid hos Mira Internet.

Det har egentlig ikke noget med virksomheden at gøre, men min og virksomhedes placering betød at jeg skulle til at cykle igen... Looong time no due, der skulle en ordentlig omgang rep. til, og nogle alt for dyre cykellygter til, fordi Murphy vil, at når jeg skal have cykellygter, skal nye regler have ryddet alle de billige af hylderne, ikke? Jeg er den type cyklist, som ikke kan tage det roligt... Ligesom når jeg går løber, har jeg ikke tålmodighed til det. Det føles bare ikke rigtigt, hvis ikke det syrer bare lidt i benene Det betyder også, at jeg hurtigt bliver varm på en cykel... hvis ikke jeg har for lidt tøj på og i stedet bliver syg af at fryse hele vejen. Og når vejret bliver koldere udenfor, tager vi mere tøj på for ikke at fryse, og skruer på for varmen indendøre, for heller ikke at fryse dér.

Så forestil jer dette scenarie. Gulde kommer fræsende afsted på cykel, og når trappen til den opvarmede kælder. Hun springer af cyklen, trækker den ned af rampen af trapperne, får låst kælderdøren op og trukket cyklen med sig ind. Hun stiller cyklen fra sig, slukker lygterne, fordi natlandet, og hiver cykelhjelmen af. Så går det løs! Den lækre varme jakke er pludselig alt for varm, og kroppen begynder at koge indeni - man kan mærke sveden begynder at springe. Gulde vil ikke have mere vasketøj end nødvendigt, så hun skynder sig alt hvad hun kan at få knappet knapperne op så jakken kan komme af. Samtidig farer hun dog ned af gangen, fordi hun har sent fri, og skal nå en masse. Så Gulde i lange skridt ned ad gangen og op af trappe mens hun febrilsk forsøger at åbne jakke, smide handsker og hue og tørklæder i én stor pærevelding. Det er et yndigt syn kan jeg fortælle Samme kan ved lejlighed ses i lejligheden, i busser og tog og forretninger