Jeg er en maskine der kører på smertestillende piller for tiden. Jeg har faktisk forsøgt at undværre, men smerten er stadig ikke til at holde ud. Eller sove for... Jeg har et anstrengt forhold til de piller, for har på fornemmeren at jeg reagere en smule allergisk på det iboprofen, for min hals begynder at klø og svie ret meget når jeg tager det. Lægen siger det ikke er allergi når det ikke hæver. Altså en ikke-listet bivirkning, oder? Ergo forsøger jeg holde mig til en enkelt pille. 3 gange i døgnet. Som skal times rigtigt om aftenen hvis ikke jeg skal vågne op præcis når effekten udløber. Piv piv


Selve tandlægebesøget gik bedre og nemmere end ventet. Der skulle snittes og flyttes lidt tandkød for at komme til, men ellers gik det nemt, og jeg var godt bedøver. Det mest ubehagelige var da de savede et stykke af operationstanden af for at kunne komme til, og alle de instrumenter de skulle have stoppet ned i munden (så jeg lidt var ved at blive kvalt i savl og blod). Tandlægen var så flink at følge min bøn om at fortælle mig alt der foregik så jeg kunne kaste mit fokus efter min nysgerrighed i stedet for panik. Det gik super. Selv med det stykke papir jeg skulle have over ansigtet.

Så kom healingsprocessen. I starten var det ikke slemt. Jeg blev godt bedøvet under operationen og et par timer derefter. Da det begyndte at kunne mærkes tog jeg det smertestillende så det blev ved en irriterende muren. Det var her jeg kom til at fortælle chefen at det ikke var så slemt endda. Irriterende og alestedsnærværende og fokus afbrydende men ikke noget at rulle i smerte over. Men da jeg kom hjem den første dag stod det ud i fuld flor. Av av av. Janni lærte at tage sin smertestillende.

Smerten tog underligt til henover weekenden i takt med at mit syede ringe tandkød begyndte at heale og være godt irritabelt. I starten af ugen blev tråden dækket af hvid snask som jeg først tog for betændelse, men den rare tandlæge kunne forklate at det er et progein som dækker sårene og er en del af sårhealing i munden. Det burde jeg have vist. Det machet jo mine oplevelser med så i munden takket være den dårlige kindtyggervane. Men det healer fint åbenbart.

Det måtte bare gerne gå lidt stærkere. Og meget snart holde op med at føre smerte over i de andre tænder. Og op i kæbeleddet.

Mit liv handler om tandsmerter i disse dage, haha. Jeg glæder mig til det er overstået, og min plads sammen med min syge kollega ikke længere er "Karantænen" for de ynkelige - eller som min chef sagde: Det den ene ikke fejler, det gør den anden.

Og når det er slut... skal jeg gøre det igen. Piv.