Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Uendelige stjernehimmel

Jeg har ladet mig inspirere. Ilhja har i nogen tid nu benyttet writing prompts til skriveinspiration, og flere af dem har fanget mig, men denne, "What is it you think about when you stare for a long time into a starry night sky?", gav særlig inspiration, så jeg skrev lidt i bilen på vej hjem fra DM.

What is it you think about when you stare for a long time into a starry night sky?
Foto af Paul Chaloner, CC BY-ND 2.0

Jeg havde en sær oplevelse den anden aften. Jeg gik udenfor og luftede katten. Det var sent som det plejer, fordi lydende på det tidspunkt er mere begrænsede end om dagen - det samme gælder antallet af personer man kan støde på, og det passer Fluffy-missen bedst.

Det var mørkt og klart, så over mig var himlen et stort sort lagen overstøet med glitrende stjerner. Som en stor kuppel, en hvælving, uden om vores klode. Jeg tænkte på fortiden, hvor man faktisk betragtede himplen på netop den måde. Et loft for altings midte, vores verden. Men i dag ved vi jo, at det ikke er sådan det foregår, tænkte jeg. Og så, pludseligt, udvidtes mit sind og himlen åbende sig i al sin dimention. Stjernerne var ikke længere et mønster i samme afstand til mig, men et mønster dannet tilfældigt dannet af min placering mellem de millioner af stjerner, der hver har en forskellig dybte til hinanden.
Og selvom jeg vidste, at hver stjerne var så mange milliarder kilometer borte, at det ville tage mere end min livstid at nå bare en brøkdel derud, så følte jeg alligevel i et vældigt øjeblik, at stjernerne var trædesten, som jeg kunne nå ud til i et vældigt spring, hvis jeg blot satte af hårdt nok. Tænk sig, at kunne bryde tyngeloven, og så fare afsted ud i rummet, springe fra stjerne til stjerne og opleve universet fra en anden vinkel, en anden dimension med andre stjerne-billeder...

Men så var øjeblikket borte, og himlen var igen et fladt mønster for mine øjne. Dybden var væk; et øjebliks indsigt så stort og overvældende at mit sind igen måtte opgive det. Men oplevelsen var fantastisk, og når jeg prøver, kan jeg stadig finde et glimt af det, et sted i mit betagede hoved.
Udgivet tirsdag d. 09. April 2013
1 kommentar og 3704 visninger

Tankespind GuldesPicks Credit

Kommentarer

IGravatar Ilhja 14 April 2013 14:01

Smuk skrevet.

Er glad for at inspirere

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie