Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Ungdoms instruktør kursus

Karate pige chibi tegning
Jeg er i denne weekend på ungdoms instruktør kursus gennem DAI på Højre Efterskole. Jeg har haft en lidt blandet oplevelse af dette kursus indtil videre. Førstehjælps delen i går var super fed, med mange brugbare ting og kreativt strukturerede (realistiske) scenarier som vi rolle-spillede for at forberede hvad man kan gøre i en kampsportsrelateret ulykke - og hvad man gør for at berolige og hjælpe resten af holdet også. I dag har den stået på et mix af ungdoms og idræts psykologi, hvor der også var mange brugbare informationer - selvom noget var liiidt fluffy og knap så konkret for en grøn instruktør som mig. Teknisk set har jeg jo været instruktør for lidt af hvert - børn, unge og voksne, nybegyndere, middelerfarne og meget erfarne - men jeg har ikke megen erfaring med at stå med selve træningen, eller planlægge øvelser. For det meste tager jeg en opvarmning hist og her (og er skidt nok tilpas og psykisk udfordret nok med det) og ellers står jeg for at hjælpetræne mindre grupper af holdet i fx. kata, rette i kihon, hjælpe med partnerøvelser og i den dur.

Jeg synes også det gik lidt vel stærkt og elegant henover den hurtige teoretiske introduktion til vores kære ven Svend F's del af kurset. Praktisk viden, sure, men ikke ret mange detaljer om hvordan det rent faktisk kan benyttes i træningen. Det er sikkert også kun en mangel for mig, de øvrige deltagende kursister er alle faste instruktører på forskellige hold, sååååå, Janni udenfor her?

Særligt delen med at improviseret at forberede 4 øvelser (2 generelle/opvarmnings mæssige og 2 specifikt til karate) - og vel at mærke 4 nye øvelser kreativt fundet på som inkludere noget af Svends fine udstyr, og som skulle præsenteres for de øvrige kursister, fik mig helt ud over kanten.

Jeg fatter ikke hvorfor jeg absolut skal bryde sammen på den måde - jeg kalder det præstations angst men i realiteten har jeg ingen idé om hvorfor min krop og mit hoved reagere som de gør. Jeg ved bare at jeg ikke har lyst til at sidde/stå omgivet af folk når vandet begynder at fosse ud af øjnene på mig, og jeg bliver helt rød i bøtten, ryster og hiver efter vejret, som man jo gør det, når man er ked af det. Så jeg løber efter toilettet, og gemmer mig. Det er dumt, for det er svært at komme med i træningen igen uden at det bliver helt vild akavet, og trigger problemet endnu mere. Og det er umuligt at skjule, når ansigtet bliver helt rødt og hævet. Øv hvor jeg synes det er bøvlet. Og besværligt at tale mig til ro. Og så strømmer tårerne jævnligt ned ad kinderne resten af dagen alligevel og giver hævede blodårer i hovedet og øjne == hovedpine og smerter i øjnene = flere tårer. Bøvl, bøvl, bøvl. Der er af samme årsag at jeg ikke gør mig meget i at være Referee som karate dommer. Jeg har prøvet lignende situation før, og selvom det er bøvlet at skulle styre uden om mig når vi rotere, er det bedre end en helt ufunktionel dommer. Vi skal jo skabe indtryk af respekt for pokker.

Når alt kommer til alt, er jeg vil bange for at ødelægge de andres oplevelse ved at lave en lorte-dårlig præstation. At lave en dårlig træning og ødelægge hvad der ellers er bygget op af god form og opdragelse (i tilfælde af børn) eller lave en dårlig/forkert dommer præstation der sender nogle unger hjem grædende over den uretfærdige dommergerning. Ellers er det måske manglen på følelse af kontrol, fordi jeg ved jeg trænger til at blive bedre til at improvisere. Det er jo ikke fordi jeg ikke er kreativt og kan komme op med en løsning - bare ikke så hurtigt som det helst skal gøres for at bevare en god situation. En god træning skal jo hele tiden observeres og tilrettes hvis det ikke fungere.

Suk, mest af alt har jeg vel bare med mit worst case senario fået bekræftet at jeg bare ikke har DET der skal til for at være en god instruktør. Så kan jeg selvfølgelig også så mange andre ting, men det irritere mig, når jeg nu havde besluttet at jeg rent faktisk VILLE. Men søde Svend lod mig, da jeg tog mod til mig og listede ind og spurgte, sidde udenfor og kigge på i lang tid så jeg kunne falde til ro, og til sidst kunne jeg da også trække i gi'en og deltage. Jeg ved ikke om det er en dumper eller hvad, for jeg måtte jo indrømme at jeg i kaoset i mit hoved absolut intet brugbart havde kunne finde. Det var jo det jeg troede vi skulle lære på dette kursus, men åbenbart ikke. Jeg må starte i det små som børne-træner-hjælper-hælper her omkring graduveringstiden så, som jeg egentlig også havde overvejet engang.

Det gik dog på kurset, og vi kom til at lave en masse andre sjove øvelser (knap så undervisnings undervisende måske, men stadig en fed oplevelse, sikkert også for Kyokushinkai folkene - det var WKF, det vi er vandt til, men som de ikke er (de er mere knock down folk). Vi sluttede også af med nogle mere fysiske øvelser (styrke), hvor jeg ikke lige fik sagt fra tidligt nok, og endte med at få et illebefindende. Fantastisk gjort af mig, jeg føler mig slet ikke totalt ynkelig nu, eller noget Ej, det var virkeligt mærkeligt. Vi stod i en dyb kibadatchi ret længe, og bedst som jeg troede jeg ikke kunne klare den mere, og alt sved i benene og mine ben og arme rystede som en gal, var det endelig overstået, og vi gik videre til en anden øvelse. Bortset fra at jeg mærkede noget puste sig op og trykke i hovedet på mig, og havde ultimatumet mellem: sæt dig eller fald. Jeg valgte det første. Det var ubehageligt, underligt og helt nyt for mig. Anstrengelsesastmaen er jeg efterhånden vænnet mig til, svimmelheden og besvimelserne sågar også til en vis grad, men denne nye form for ildebefindende var bare for mærkelig.

Nu, et lækkert måltid, en dessert og en skøn cola, samt et bad, tøjskift og afslapning senere er jeg dog helt klar igen på hvad morgendagen kommer til at byde på, med endnu en gang undervisning fra DIF Lars (med ungdoms- og idrætspsykologien) - vi har hørt det bliver mere praktisk i morgen. Jeg glæder mig Men måske også lidt til det er overstået ^^" Det er så mange nye ting at lære for mig at det er helt overvældende, hehe. Jeg håber da det kommer en dag, de kompetencer jeg mangler for at blive en ok instruktør så jeg kan hjælpe i klubben
Udgivet lørdag d. 18. Oktober 2014
1863 visninger

Karate

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie