Dagen i dag har været brugt på karatestævne. Ikke vores eget, men en søsterklub tæt på. Så jeg har deltaget som officials (dommerbords hjælper). De ville ellers gerne have haft mig til at stille op som kumite kæmper, hvilket jeg først bagefter fandt ud af var fordi de 4 senior piger fra Aalborg kun havde sig selv at kæmpe med, og det gad de ikke rejse hertil for. Forståeligt nok. Havde jeg kendt den del af årsagen til forespørgslen, var jeg nok stillet op for at people please. Jeg havde måske også vundet noget, fandt jeg ud af vurderet på niveauet i løbet af dagen. Men jeg stillede ikke op.

Jeg forsøger holde lidt igen, for at få karaten tilbage til dengang jeg bare synes det var fedt. Ikke den sure pligt det desværre har haft tendens til at føles af på det sidste. Jo, der er da mange ting jeg stadig er glad ved. Men også mange ekstra pligter der er kommet til, og meget arbejde der føles utaknemmeligt og mest som en gæstus for at "betale tilbage til fællesskabet" for de år jeg selv bare har trænet. Jeg har brug for at finde tilbage til det jeg blev hængende for, dengang efter den første prøvelektion Hvad karate er og betyder for mig, hvad jeg vil med det osv. Blandt andet fordi jeg snart skal skrive et essey om det.

En del af det er at drosle ned på stævnerne, så jeg kan drosle tilsvarende ned på kamptræning, og kan få vendt tankegangen med (med længsel) at se frem til hver weekend der IKKE er noget karaterelateret, eller overveje hver torsdag hvad sådan en aften egentlig ellers kunne have indeholdt af ting jeg havde mere lyst til.

Jeg satser på at det bare er en fase. At jeg bare er løbet lidt surt i det, og at glæden vender tilbage når jeg har pauset lidt.

Nå, men jeg deltog jo i stedet (counter logisk) som official. Med et helt dommerbord at styre alene (lister, opråb, point og tidstagning m.m.) til Anna også kom og var sød at hjælpe til med listerne, fordi vi kun var 3 frivillige til officials. Dertil var stævnet dobbelt så stort som sidste år, men stadig kun med plads til 2 arealer - derfor et meget langt stævne. Med puljeændringer for ikke at gøre det for nemt også. Mit hoved var totalt nedsmeltet af anstrengelse før dagen var endt.

Men ende fik den, og efter hjælp med oprydning kunne vi tage hjem en nydelig hovedpine rigere (for mig altså). Og en diner burger, yum.

Hvad blev aftenen så brugt på? Tja, jeg burde vel føle mig lettet og tilfreds over at indbakke, bloglovin og se-senere listerne alle er tomme. Men i virkeligheden har jeg bare ventet rastløst på at det bliver lyst i morgen så jeg kan komme videre med mit memo oprydnings (indscanning og foto) project. Selvom jeg i fredags godt var klar over at jeg intet ville nå af det i dag. Tsk. Nu venter jeg bare på lyset.