Being flat

Der ser nok ikke sådan ud, men jeg er helt flad. Jeg arbejdede en time over i dag for at indhente lidt... og for at spare lidt tid op til Dr. Hook (tandlægen) på onsdag... hvor jeg igen skal i stolen. Men ikke tænke på dét, for det lugter allerede af angst. Heldigvis er det nemt at komme udenom. Mit hoved er tungt af grød og verden synes at passere forbi mig som var jeg tilskuer til en film. Som om det ikke er mig der bevæger mig i verden, men den, der viser sig for mig. Det var værre på cykel. Og jeg skræmte en dame som næsten kørte ind i mig, mit skøve sind og sløve reflekser.



Nu går jeg med Fluffen for at falde ned... eller måske rettere komme op til overfladen igen. Op af det sløve og det tunge. Jorden er fuld af farver som var der lys på havbunden brudt af overfladen. Det er mine flakkeøjn der spiller mig et pus. Som når væggene trækker vejret. Endnu et tegn på at jeg er udkørt. Men jeg tager ikke til træning i aften. Jeg underviste sidste onsdag så en anden gør det i dag. Jeg kommer ikke. Mest fordi min skulder er øm fra i lørdags. Men også fordi jeg er træt og flad og slet ikke ved hvor jeg skal finde energien. Hvis nu ingen andre kunne ville den måske være der. Affødt af nød og stædighed. Eller måske ville det bare være forskud på energien fra i morgen, som ville ende lige så flad? I stedet kan jeg blive hjemme. Og forsøge at dæmme op for problemerne. Klub hjemmesiden der trænger, invitationen der skal designes igen, og den anden til næste uge som skulle være sendt .. referterne der har hobet sig op... Åh... og det er kun klubben.


Her lugter af syrener. Det kan jeg godt lide. Det er en pæn duft, men også lidt tung. Den matcher mine tanker. Og er åbenbart ikke en af de ting der får mig til at nyse. Et andet sted blandes den med luften af vaskehuset. Der er også lyde. Lyden af mange forskellige fugle. Af vinden i bladene, klokken og stemmen på stationen. Mine fødders skraben mod stenene, og Fluffy's ringlen fra snoren. Og det alt for hvide lys fra humlen der blander sig med vindens kolde kys.

Når jeg er kysset kold må jeg gå ind. Der venter Emil begejstret med den nye dims til grillen, som han har købt. Men jeg er stadig så fjern. Jeg håber han kan smitte mig, før jeg suger det hele ud af ham. Men faktisk er jeg ikke trist. Så jeg går ud fra det er godt. Jeg er nok bare træt.
Udgivet Monday d. 23. May 2016
936 views

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie