Declutter #5 Porcelæn

Eller rettere: Overflødigt porcelæn. Den er svær, synes jeg. For her er det svært at vurdere hvor meget der er overflødigt eller ikke er. Særligt hvis man godt kan lide at have lidt gæster engang imellem, og det kan vi godt. Og selvom pap- og plasttallerner måske er effektive, så er de ikke just økonomiske eller miljøvenlige.

Jeg har været igennem porcelæn skabene, og har trukket en del ud. Men vi har også en del hvad-nu-hvis tilbage. Vi var i Ikea i sommers, og der blev vi enige om at købe 2 ekstra krus, så vi havde 8 i stedet for 6, imod så at skille os af med de 6 små kaffekopper som vi aldrig bruger, fordi de er så små. Og vi ikke selv drikker kaffe (Emil gør, ikke mig, og de små er bare for små til kakao og te synes jeg!)

Jeg har også fjernet mange af glassene sidste år (i forbindelse med og forud for minsgame) og et par stykker i år. Selvom hele øverste-hylden er flyd med "pæne" glas vi ALDRIG har brugt, og som bare venter på at svigermor potentielt skulle komme på besøg og ville have et glas. Selv når vi har gæster, bruger vi de almindelige glas (eller plast glas), men de er også de pæne fra Rosengård vi har fået i gaver, så jeg betragter dem egentlig som pæne nok. Jeg synes de er flotte. Og så er de modsat de andre glas, mere robuste. De høje fine er så tynde at jeg knap ville turde drikke af dem. Men de er Emil's så jeg holder mig i skindet ^^" Men det er nogen jeg efterhånden har set mig godt sur på, og drømmer om at få ud/væk.

På tallerken fronten har vi nok overflod. Men selv med 12 flade og 12 dybe måtte vi alligevel låne af mor da vi husede 10 nyårsgæster. Det var så også en 3-retters-menu hvor vi ikke ville bruge hele aftenen/festen på at vaske op, så det er fair nok i min optik. Jeg var til gengæld ikke helt tilfreds med valget af plast glas frem for vores egne, men Emil's argument her var igen opvasken. På den anden side havde vi dem alligevel hjemme (på nær champagne glas), så det er ikke mere spild bare at have dem liggende. Vi har 4 runde skåle, som er skønne til flydende morgenmad og suppe. Selvom de firkantede i grunden godt kunne gøre det. Nogen har kun én enkelt tallerken hjemme pr. mand. Det ville bestemt være for lidt for mig! Ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald.

De 6 af de flade og dybe tallerkener er nye, og blev egentlig købt for at erstatte underkopper og de 6 kæmpetallerkner. Der er nu ikke kommet ud endnu, hvilket jeg er lidt flov over, men på den anden side har kæmpetallerknerne fået officiel titel som fade nu (selvom de af funktion har været det længe) og dem har vi ikke anden erstatning for, så det er fint nok. Alt i alt er der ikke mere jeg ville kalde overflødig sådan lige nu, selvom jeg nok burde forsøge mig igen med underkopperne. Ja, måske prøver jeg med underkopperne




Udgivet Monday d. 19. January 2015
934 views

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie