Delfinen og rosen - Små sourvenirs fra min fortid

Jeg husker særligt delfinen for den historie der lå bag, og rosen, for den instinktive, viscerale glæde jeg altid har fået, af at kigge på den. De bløde kurver, den sarte farve - jeg har tegnet inspireret af den mange, mange gange.



Delfinen fik jeg af en veninde, Åse, den dag vi med spejderne var i Havnstrup Mini Zoo. Vi var på lejr, og havde sat os for at gå 20 km. den weekend, eller det havde lederne for os. Det længste stykke, omkring 17 km, tog vi, ved at gå fra lejren til Mini Zoo og hjem igen. Det var et langt stykke, og jeg husker de gamle stive demin bukser jeg havde på. De var så stive, og passede åbenbart så dårligt, at jeg sled mine inderlår røde og hudløse af den tur. Siden da blev mit klædeskab rodet godt igennem, og alle den slags ubehageligt stive bukser smit ud. Men det er ikke det fortællingen handler om.

Vi nåede til Mini Zoo, og brugte dagen på at gå rundt derinde og kigge på dyrene, samt spise medbragt mad, før vi skulle hjem igen. Det var en god dag med godt solskinsvejr, så mange af os tog skjorten af. Jeg gik rundt med de andre spejdere, og husker specielt Nicole, som jeg købte slik sammen med, som vi spiste mens vi kiggede på nogle aber i det lille bur, der lå lidt væk fra den store abegår. Specielt en lille abe var sjov, for buret havde ikke tremmer helt til toppen, og den havde lært hvordan man kunne kravle ud. Vi var jo børn dengang, så selvom vi godt vidste at aber var farlige, så havde man stadig den der nysgerrighed, der gjorde, at man ikke bare kunne gå derfra.

Den lille abe var lystig, og for fra buret og op og ned af det afspærrende sikkerheds galender, der sikrede, at man ikke kunne stikke fingre ind til de store aber. For egen sikkerhed. Den hoppede rundt og lavede narrestreger, og forsøgte gerne at stjæle både is og slik fra de omkringstående publikum. Det var næsten som var den trænet. Alligevel overraskede det Nicole, da den stjal hendes PushPop. Jeg var hurtig nok til at få trukket nallerne til mig, med mit slik igen dog. Ingen skulle rører mit sukker, heller ikke dengang, hehe.

Min bedste veninde, Tanja, var dog ikke så hurtig. Hun var én af dem, som havde taget den grønne spejder-skjorte af, fordi det var for varmt at have den på. Modsat mig havde hun den dog ikke om livet, så da hun uvidende om den frie spillopmager-abe lagde skjorten få galenderet, for aben straks ned og huggede den, og var hurtigt som et lyn inde i buret igen, hvor de store aber stjal skjorten og gav sig til at rykke og tygge i de spændende påsyede knapper og lapper: mærker, års-stjerne osv. som sad på skjorten. Det gik hverken værre eller bedre end at vi måtte have fat i dyrepasserne som kunne lukke sig ind til de store aber, og hente skjorten ud. Den historie har givet anledning til megen latter fra os alle sammen, inklusive Tanja selv. Hvor mange kan måske sige, at de har fået stjålet deres tøj af aber?

Senere mødte jeg Åse, som havde købt/vundet delfinen og af en eller anden grund ikke ville have den. I hvert fald gav hun mig den - under alle omstændigheder var hun altid blid, venlig og gavmild, og dét, sammen med den sjove historie fra den dag, er de ting som i dag dukker op i mit hoved, når jeg ser på den lille delfin. Og det gør mig glad.

Har i også den slags små minder, som kan give jer et lille smil på en trist men hyggelig regnvejrsdag som i dag? Ellers håber jeg min kunne give smil nok til os alle for i dag
Udgivet Sunday d. 27. October 2013
1505 views

SourvenirsFromMyPast Nostalgi

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie