En billigere måde at slå sig selv ihjel på end Sky tower

Hmmm... synes ikke rigtigt jeg har været i humør til at blogge på det sidste, men nu fik jeg pludselig lige lyst til at skrive (måske fordi jeg burde skrive essay, tsk). Nå, men det skal nu ikke afholde mig - for jeg har jo slet ikke fortalt om hvad der er sket i weekenden Jeg var til sølvbryllup (min onkel og tante) i lørdags. Det var lidt trist at skulle afsted uden Emil (der var til karatestævne med A-holdet i sverrige). Det manglede ligesom nogen - især når det var lykkedes Egon at få Tulle med. Men vi havde det nu sjovt med hende Nathue havde åbenbart kedet sig en dag, og havde brugt timer på at flette 110 små fletninger ind i hendes hår - og gæt hvem der skulle pille dem ud? Nemlig, det skulle vi (Egon, mig, Sara, Heidi, ja selv Adam hjalp til). Hendes hår blev da også noget så fint og kreppet, hvis... vi altså var begyndt noget før, så vi kunne nå at løsne dem alle. Men det ville Tulle ikke, hehe, så det kunne vi jo få lidt tid til festen til at gå med. Men jeg savnede nu stadig Emil, og det gjorde det da heller ikke bedre, at alle folk bemærkede han var væk, og konstant spurgte hvorfor han ikke var med "Han er i Sverrige ...", jeg kunne den næsten zombie agtigt. Nå, men så havde jeg da Jakob at snakke med. Det var meget hyggeligt, især fordi vi for det meste var enige om tingene, så megen debat og diskussion blev det dog ikke. Til gengæld kunne vi så bruge tiden på at rose den livlige gamle musiker, der lagde stemningen for festen. Han mindede mig sådan om en livlig og glad trubadur iklædt fjerhat og med lut og det hele, der løber i hælene på en eller anden ridder ^^ "Gang i ham" - var min fætters konstante kommentar, og det blev så aftenes motto
Nå, men en masse sang, mad og lækker brownie-is dessert, hyggelige samtaler, samt lidt dansemusik, og siden hen familie par dans (umiddelbart ubehageligt, da jeg ikke kender halvdelen af den familie, men var dog heldig at få Willy, Jon og min far som partnere G1: senere... var klokken midt om natten, og jeg kunne endelig komme hjem. Jeg sov hele vejen i bilen, så hørte ikke engang da Emil endelig skrev til mig (da var han nemlig tilbage i DK for at overnatte hos en anden karateklub i Helsinge, slap de nemlig for at bruge penge på vandrehjem).

Dagen efter, søndag, var tivoli dag. Anne havde nemlig skaffet gratis biletter til Tivoli friheden (i århus) gennem sit kantineleder job. Så ved en 10 tiden sprang vi i minni-bussen og kørte ligegodt 2 timer, for at komme i tivoli. Det var skønt ^^ De har blandt andet et stort tårn, hvor man kan opleve 30 m. frit fald (uden line) ned i et net... men da vi opdagede at prisen var 50 (udover turbånd), blev mig og Egon enige om, at vi sagtens kunne finde andre og billigere måder at slå os selv ihjel på. Vi lider nemlig begge af mega højdeskræk. Men bestemt ikke skræk for karuseller Vi var oppe og prøve lidt af hvert, først piratskibet (mig, Egon, Sara, Adam og Tulle), så Pegasus (den var skæk, vi tog den også engang senere lige efter frokost (for mit vedkommende bare is, da dette var billigere end maden derinde), det var wild ). Nå, men efter det var vi (også Heidi) inde i spørgelseshuset 'Elses hotel' - det var nu ikke skræmmende, men dog ret godt lavet.
Derefter var vi (alle 'børn') i 'det skøre hus', hurlumhejhuset. Jeg har altid drømt om at komme ind i sådan et, og specielt et af rummene er jeg helt tosset med. Det var et slags 'fuldemands rum'. En trappe malet i skrigende farver, med galender og en lille bænk for neden. Men her kommer det søge: hele rummet var tiltet næsten 45 grader Så man fik seriøst en opleelse af at være fuld, som man stod der på trappen, og mærkede tyngdekraften trakke en op ad trappen i stedet for ned, og man kunne ikke sætte sig på bænken uden at falde af også. Det var en total sær oplevelse, for hovede forsøger selvfølgelig at overbevise sig om, at rummet er som en ganske normal trappe. OH MY, hvor jeg bare var vild med det! Det var den eneste forlystelse der formåede at give mig kvalme - og det var lige før vi skulle spise.
Der efter var vi (dog kun mig og Sara) som tidligere nævnt i pegasus for anden gang, hvorefter mig og Egon ville prøve radiobilerne. Det var også skægt, totalt masakre på alle der kom imellem mig, i mit forsøg på at totalskade Egons radiobil, muhaha! (og omvendt).
Herefter tog vi (mig, Sara, Egon og Tulle) en tur i typhonene, en lille vogn der skulle give en portion G-kraft. Hmm... men denne forløstelse må få en tommel nedad (-.-)p For den til at holde os fast, lysnede sig lidt ved Egon, for at låse sig fast igen (skræmmende), og den var placeret, så den totalt masekrerede ens lår, og resten af ens ben ikke kunne være der, og at ens knæ blev hamret i håndtaget (man kunne holde fat i), og derved også av... Dumme ting. Og så havde mig, Egon egentlig fået forlystelse nok. Tulle, der har noget kortere ben, og var den eneste der sad godt i vognen, tog en tur til for at Heidi også kunne prøve, men derefter havde hun også fået nok. Så resten af tiden slappede vi bare af, som Far og Anne havde gjort det hele turen.
Det var ikke så sent da vi kom hjem, så mig, Egon og Heidi kunne lige nå at fínde noget til mor (det var jo mors dag), og forære hende det - så blev hun også glad Det var nemlig chokolade

Så weekenden har været hyggelig, skønt der ikke har været for megen søvn. Især fordi jeg lå søvnløs hele søndag-nat, og det uden særlig grund, men den slags kan jo ske. Så Emil, der havde været i sverrige igen og kæmpe søndag (stævnet var delt i to), kunne faktisk godt have skrevet godnat, da han kom hjem ved en halv 4 tiden. Men det var jo ikke nemt at vide.

Det ærgerlige var bare, at denne søvnmangel dagen efter resulterede i ekstra stress over at kunne blive trukket til at fremlægge en analyse i tysk. Skønt jeg først bare skulle fremlægge det for Anne-Marie brød jeg toalt sammen! Jeg kunne knap tale for sammensnørede hals, jeg rystede og svedte helt sindsygt, med tårer ned ad kinderne. Det var både pinligt og skræmmende! Og min lærer blev også helt skræmt. Han spurgte lidt til det i timen, og jeg tror også han bevidst undgik at udtrække mig til at fremlægge. Mine klassekammerater lod sig heldigvis ikke mærke med mit lille sammenbrud, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Min lærer kom hen til mig bagefter timen, og vi snakkede lidt om det. Det var nok bare en dårlig dag, men hvis det gentager sig har jeg brug for hjælp, for det var dog voldsommere end jeg nogensinde har oplevet det før! Ser i, jeg har en dårlig vane, som jeg dog først har indset for nyligt. Jeg har ofte været let til tåre, uden at være ked af det, og uden at kunne forstå hvorfor, men jeg ved det nu. Jeg græder når jeg bliver ophidset, og det blev jeg MEGET i timen. Men tror nu mest det skyldes at jeg ikke fik sovet hele natten, tsk. Det gjorde jeg heldigvis natten til i dag, så jeg var frisk i skolen i dag ^^ Og bliver det forhåbentlig også i morgen...
Udgivet Tuesday d. 12. May 2009
2312 views

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie