Hjulet kører rundt, men hamsteren er død

Et fantastisk citat jeg opsnappede ved min søsters skoles forårskoncert for en måneds tid siden. Og nøj hvor det rammer. Jeg har igen bevæget mig ud i et projekt der dræber min motivation, simpelthen fordi der er for meget af det. Men selvom de andre tidligere kaptejner allerede har forladt den synkende skude, kan jeg ikke få mig selv til at forlade de resterende passagere til druknedøden. Selvom jeg måske burde. I stedet træder jeg ekstra til i hamsterhjulet.

Vi har pinselejr i næste weekend, og jeg føler bare ikke der er ordentligt styr på det hele endnu. Selvom det da har hjulpet at trumfe et få-styr-på-ting møde igennem i mandags, og en gennemgang af poster på morgenløbet i går. Det hjalp lidt på det. Men det føles stadig som om jeg løber tør for tid alt for hurtigt. Og overskud, hehe. Det er derfor der har været lidt tomt på bloggen de sidste uger. Alle mine ledig øjeblikke (bortset fra dette) har kværnet rundt i tankerne om hvordan jeg får de sidste brikker i dette tetris til at gå op, og helst sådan: NU!

Samtidig har jeg fået lavet alt for mange andre planer i løbet af sidste uge: turen til Sverige i weekenden (som var hyggelig, men tog tid), Kilen Rundt motionsløbet i går, som ligeledes egentlig var fedt, men jo også tog tid... som efterhånden er tid jeg ikke har.

Måske er det derfor helbredet skranter lidt, og kroppen føles mørbanket, stiv og liiidt for lille til mine lunger

Det er jo ikke noget jeg bør tage på mig, det hele. Vi er trods alt flere der skal med på den lejr. Min indre leder råber bare vagt-i-gevær nu, fordi der ikke synes at ske nok omkring mig. Hvilket resulterede i mødet i mandags altså.

Jeg er ikke flokkens naturlige alfa. Jeg er beta. Jeg foretrækker at en anden har styringen... Der skal bare være NOGEN der har styr på det. Ellers er der jo kaos... og når der opstår kaos, så vågner min indre alfa op, tager styringen, og kører det hele på plads, til der igen er nogen der har styr på det. Så falder den til ro, og bliver beta igen. Så når jeg stadig er urolig, er det fordi alfaen stadig trækker i mig.

Men mon ikke vi nok skal nå det alligevel. Jeg mener... der er jo 2 dage endnu, ikke? Og der skal jo bare handles ind, samles props, produceres post sedler til morgenløbet (fik jeg nævnt vi skal have både dansk, tysk, engelsk oversættelse), skaffes nøgle, tjekkes op på regnørings regler, undersøges morgenløbs rute, skaffes gril og kul, laves hjælperplan, printes og informeres om tidsplan, hjælperplan m.m. Argh! Men hvis jeg nu skipper kamptræningen torsdag (det er jeg nød til) så er der jo én aften til at nå det. Og noget af i aften også... Måske jeg skal springe træningen dér over også? Det er selvfølgelig ikke mig der skal stå for det hele, vel. Bare... en pæn portion af det. Og lejren er altså på fredag. Gahr, hvorfor ender tingene altid med at blive i sidste øjeblik uanset hvor mange forberedelser vi forsøger at gøre os -__-"

Det sagt, så går det jo ellers smadder godt. Sådan, med der hele. Det er bare hobbyen der stresser lidt. Og selvom det i grunden er trist og forkert, så er jeg stadig ovenpå-ish
Udgivet Wednesday d. 20. May 2015
1329 views

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie