Inspektions panik - Nu og i fortiden

Jeg blev skræmt godt og grundigt på kontoret i dag, da vores it folk pludselig kom snigende ind på inspektion med meget alvor i fremtoningen. For at sikre, at der ikke var nogen der snød... Jeg frygtede det værste... Jeg har da fx gemt et inspirations-billede eller to på computeren fra nettet, som jeg sikkert ikke har rettigheder til. Men det viste sig at det bare handlede om oversættelsesprogrammer, i forbindelse med kursisternes terminsprøver. Ordbøger er ok, men ikke oversættelsesprogrammer der kan oversætte hele tekster. Med andre ord: det var en joke, for jeg er jo ikke oppe til prøve. Men faldt ellers hurtigt ind i rollen som om jeg var det - med adrenalin-kick og det hele - Janni 14 år igen. Pyha.

Det minder mig i grunden også om den gang til Gashuku (karate trænings lejr) i Japan, hvor der var inspektioner på alle mulige tidspunkter, af vores sovepladser som skulle holdes nydeligt rydeligt. Ellers vanker der armbøjninger. Og modsat nogle af de unge sydafrikanske medlemmer, var der altså ingen af os danskere, som havde medbragt mor til at rydde op for sig.
Til Gashuku i Danmark 2013 spillede den gode Odd mig således også et puds på de episoder. Han kom vadende ind i et af husene på lejeren (Gashukuen fik meldinger som det bedste nogen sinde pga. akkomoderingen på Orkesterefterskolen), og udbrød "Inspection!" i nøjagtigt samme tonefald som den kære Hansi Hans... Janni-tilbage-i-Japan gik straks i panik og for omkring i et "her ser forfærdeligt ud" mode... Til jeg indså at det slet ikke var mit lejrhus... fordi jeg slet ikke boede på lejeren... og der slet ikke var nogen inspektion...

Spøjst så hurtigt man kan falde tilbage i fortidens panik-oplevelser
Udgivet Thursday d. 05. March 2015
1830 views

GuldesFavorite

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie