
Jeg var jo til karate i går aftes, og fik endelig mit grønne bælte udleveret. Under opvarmningen skulle vi så lege katten efter musen - kender i legen, får der er tilsyneladende ikke mange der gør - jeg har også måtte forklare den 9 gange i dag.
Og bedst som jeg smider mig ved et par, med katten Emil lige i hælene, springer han over klyngen på 3, og lander tungt på min stakkels venstre hånd og især min stakkels ringefinger - og jeg vil lige tilføje, at han i forvejen ikke er sylfide, men en godt tung 'mand', og kraften øges i hans spring. Min hånd bliver først totalt følelsesløs, men hæver så op og bliver helt lilla. Det pipler frem med blod fra et dybt sår (så det ud til, men det var slet ikke alvorligt) ved yderste fingerled. Jeg skynder mig derfor ud efter et plaster, og er så klar til at gå med i legen igen - tror jeg da. For lidt efter lidt kommer følelsen tilbage i min hånd, og med den følger stor smerte - specielt i det midterste led (PIP-leddet). Og jeg kan hverken bøje eller strække ringefingeren - ellers er resten af hånden uskad. Jeg får så lov til at gå ud og sætte mig, selv om det irriterer mig at gå glip af en helt træning.
Åh, det var så synd at det netop var Emil gjorde det, for han har det så skidt med det, at han har sagt undskyld stort set lige siden.
Dagen efter, det vil sige i dag, blev jeg så hjemme fra skole for at få det undersøgt. Da min egen læge ikke kunne treffes i dag, blev jeg henvist til en anden. Jeg tog toget dertil. Han sender mig så videre til Røntgen på Ringkøbing hospital. Men det var heldigt jeg kunne få fat på min farmor til at gøre mig så


Comments
Leave a comment