Kyu cup - Jeg fik sølv

Hey der, jeg undskylder for min pludselige forsvinden i weekenden - for jeg var væk hele weekenden... og vil i høre hvor jeg var henne? Jeg var i Gladsaxe Det lykkedes mig på en måde at overtale min mor til at lade mig tage med til karatestævnet her i weekenden, og så dukke op senere. Det var nemlig oprindeligt meningen at jeg skulle til min mors mosters (som vi har et nært forhold til, skønt hun bor på Sjælland og vi i Jylland - hun er det tætteste jeg kommer på min mormor som jeg aldrig har mødt) 70 års fødselsdag - lige så meget fordi mor gerne ville vise os frem for alle de fremmede mennesker (hendes familie) som jeg ikke kender. Så jeg kunne ikke nænne at sige nej til at tage med til fødselsdagen, men ville allerhelst med til karatestævnet, da det er et af de eneste jeg som 18'årig kan deltage i. Men som jeg har nævnt: løsningen blev at jeg først tog til stævne, og så blev kørt over til fødselsdagen hvor jeg dukkede op om aftenen - meget træt og udkørt.

Men lad mig nu starte fra en ende af. Jeg tog med klubben til Sjælland kl 16 - grundet MC'D besøg og en trafikprop på motorvejen ankom vi dog lidt senere end vi havde regnet med. Men vi nåede da frem lidt over 10 og gik så i seng kl. halv 12 - indtil da hyggetegnede jeg sammen med Sara, en pige der ikke havde nået at tilmelde sig, men gerne ville se stævnet alligevel.
Lørdag stod vi op kl 7, og så var der morgenmad. Der var dog nogle problemer med mælkemangel, så nogle af os nåede ikke at få mad før vi var ankommet og tilmelt stævnet. De første par timer gik med dem der skulle gå kata, en slags serie af teknikker man viser. Det er ikke noget vi er gode til i min klup - og alligevel lykkedes det os at skrave hele 3 medaljer hjem Det var meningen at vi skulle starte med kumite, fri kamp, efter pausen, men på vores (mig og Tanja) flade mente man, at vi godt kunne nå vores lille pulje før pausen. Så midt i frokostspisningen fik jeg og Tanja pludselig mega travl med at komme i udstyr og varme op - og til hvilken nytte? Man besluttede alligevel at vi kunne vente til efter pausen - så vi gik herefter rundt 1 time og blev godt svimle af ikke at skulle lave noget efter vi var varmet op. Efter pausen måtte vi så gøre klar igen, for nu måtte det jo være os... men nej, nu besluttede man at tage den katapulje som var forsinket på en anden flade, før os. SÅ igen måtte vi sjokke rund 1 time, nu mere svimle end før. Og hvad værre var, vi anede ikke hvornår vi skulle igang, så vi måtte holde os klar hele denne time. Resultat? Da vi endelig skulle igang, skulle vi alle tisse, men det kunne der ikke blive noget af

Mig og Tanja aftalte, at vi var nød til at nå til finalen begge to, så vi kunne få vores revance fra sidste gang (hvor jeg tog Sølvet fra hende, men gik ud i den endelige finale). Og det gjorde vi så. Det var dog ikke helt uden bank - hende jeg kom op imod gik i panik midt i kampen, da jeg førede med 1 point, og så fik jeg ellers nogle tæsk. Problemet for hende var, at hendes teknikker var noget sjusk, og derfor ikke gav point. Problemet for mig var, at hendes teknikker til gengæld var meget hårde - jeg kan tælle blå mærker! Men jeg vandt, wuhu! Og Tanja ligeså. I finalen var der dog ingen af os der fik scoret nogle point, måske fordi vi var for... beskyttende overfor hinanden Jeg fik dog en straff for at ramme hendes i forvejen ømme blære (vi var jo toilet trængende) - hmp, men hun havde heller ikke skridtbeskytter på (den beskytter nemlig blæren), så det var sådanset hendes egen fejl. Anyway, vi fik ikke scoret - end ikke i finalen. Og da en kamp ikke må ende uafgjort... så måtte dommerne vælge en vinder, og det blev Tanja.

Men det betyder altså stadig at: JEG FIK SØLV, WUHUUU! Og jeg har selv kæmpet mig til det, så jeg er faktisk stolt Vi har et mega godt fællesbillede af mig og Tanja, som jeg nok skal lægge ind, når jeg finder det. For vi gik ind på fladen som venner, og vi kom ud igen som venner

Et par timer senere, da hele stævnet var slut, kunne vi så endelig, som den sidste klub tilbage, tage afsted. Emil havde lovet at køre mig til fødselsdagen, selvom det er en stor omvej. Jeg undskyldte også meget for de andre i bilen, men de sagde ok for det. På vejen hold vi ind og spiste på den BurgerHouse, som Henriks (en voksen fra klubben) McD GPS havde ledt os til - hvad klovnfisk skal det betyde!? Men det smagte nu meget godt.

Jeg nåede frem til 'kom-sammen-"festen"' kl. 9, hvorefter min mor lavede en danseopvisning og Egon og en meget træt mig blev sat til at holde en 'vi-skal-vises-frem-som-mors-dygtige-englebørn' koncert på hhv. guitar og klaver. Jeg var som sagt meget træt på det tidspunkt, og derfor også meget gnaven. Men det må de leve med
Udgivet Monday d. 18. May 2009
3 comments and 1652 views

Karate

Comments

BGravatar Butterfly 18 May 2009 21:08

Mange tak. Nogle gange er det flot med et simpelt design

Det lugter af aske når folk efterlader askebægre.. puha.. hehe..

SGravatar Simone 18 May 2009 21:33

Heej :'D

Ville bare lige sige, at jeg elsker dit nuværende layout! Det er helt sindssygt så fedt det er!

IGravatar Ilhja 18 May 2009 22:02

Tillykke med sølvet og sikke en omgang. Det er da godt nok ikke nemt når den ene hånd ikke aner hvad den anden laver.

Men linket er min nye blog^^

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie