Livet er hårdt i guldfiske perspektiv

Puha, jeg synes godt nok verden virker trist og formålsløs i dag... Jeg tror det hele er ved at vokse mig lidt over hovedet igen... Med stævnet i Tyskland, som jeg endte med at "spilde min tid" med at tage med til, selvom jeg ikke engang kunne stille op alligevel. Og sygdommen der har tæret på min appetit i weekenden og efterladt mig noget flad i det i starten af ugen.

Min "korte" dag i går blev også totalt fyldt ud af at nå hjem, lige nå at spise en times tid, så videre med tåget igen og afsted til tandlægen, hvor jeg kom af med store summer for min smerte. Jeg kan åbenbart ikke blive ordentligt bedøvet, for trods jeg ligesom sidst var påvirket i både læbe, tunge, mundhule og lidt i gummen, så var der intet bedøvelse på tanden, da først hun gik i gang med det der brummende rensebor, der virker som om det er kæmpe stort. Og det endda selvom hun brugte bedøvelsen som er middelstærk, og som hun siger bruges til tandudtrækning! Av! Jeg glæder mig ikke til det skal ske... Sidste gang var den milde hun brugte, og der findes en som er stærkere endnu, men den ville hun helst ikke bruge, da jeg ville være bedøvet længe efter, og ikke ville kunne spise. Hun forbød også at spise mad til bedøvelsen var ovre - ikke af hensyn til den nye fyldning, fandt jeg ud af, men mere af hensyn til at man kan komme til at bide sig i den bedøvede tunge og sådan. Jeg havde dog ingen problemer med at spise aftensmad kl. 5.... men... det gjorde altså ondt, og jeg forsøgte at drukne smerten i Nightwish, Kamelot og andet symfonisk metal musik foruden Vanilla Ninja... Det virkede også næsten, lyden af rensebordet gik i hvert fald i et med metal-musikken, og som svar på smerten, krammede jeg ekstra hårdt om min iPod. Det tillod hun i dag, men det går dog ikke til en anden gang, da hun sagde det var for besværligt at komme i kontakt med mig, og at det kom til at tage alt for lang tid. Jeg var deres sidste patient den dag, så det gik da, men ikke til en anden gang, suk, så da ved jeg ikke hvad jeg gør.

Betalingen kom op på lidt over en tudse, hvilket jeg heldigvis kunne betale med mit hævekort - ja, jeg har nok ikke fortalt at det "virker igen". Det er noget af en bommer, og vil bestemt ikke sætte mig i godt lys, men i får min fehler alligevel. Sagen er, at jeg jo fik et nyt hævekort... men, åbenbart glemte at få det gamle kort op. Så.. det afviste/spærrede kort var åbenbart det kort jeg selv havde bedt om at få spærret. Den stakkels herre i telefonen fra min bank lød helt fortvivlet da han fortalte, at de jo bare havde gjort som jeg havde bedt dem om ^^" Woops... Og min klassekammerat Kasper kommenterede efterfølgende på det, at jeg da vist havde det med at gøre livet alt for besværligt for mig selv, ved sådan at rode rundt i ting og smide ting væk. Jeg kunne være krøbet i et mussehuld! Eller ej, det var nu meget sjovt, men hold da op jeg var flov!

Well, efter tandlægen tog jeg forbi min far, der bor lige i nærheden. Så kunne jeg jo fint vente der en times tid eller halvanden til Emil og jeg skulle til træning - så kunne han hente mig på vejen, i stedet for at jeg skulle forsøge at nå hjem med toget igen, og betale for en ny billet (som i øvrigt kun var ca. 11 kr med rejsekort, så det gælder altså også til Arriva, men jeg er stadig ikke heeelt til freds med det. Det er ikke taget til nåde endnu.) Min far har også været uheldig og er kommet til at skære sig i hånden med sin vinkelsliber - et grimmer sår, og så var det endda næsten 2 uger gammelt. Men om ikke andet var det da heldigt jeg kunne give ham min lille gave, som jeg købte til ham da jeg var i Berlin - sten fra Berlin muren! Min far er nemlig ret interesseret i anden verdenskrig, både inden for frimærker og film, så da jeg så stenene, tænkte jeg straks på "Godbye Lenin" og derefter på min far - og han havde samme første tanke da han fik dem, Godbye Lenin, altså Jeg havde også en gave med til Anne og til min papsøster Sarah. Anne har godt af også at blive forkælet engang imellem, og Sarah kunne også trænge til opmuntring den dag, efter noget bøvl nogen har besluttet at udsætte hende for. Såh... mine små gaver faldt på et tørt sted, det er altid noget!

Og så fik jeg andesteg derhjemme, og tog mig for første gang i mange år sammen til at pille resterne af fuglen af med fingrene - noget jeg normalt er meget imod, for jeg hader at have fingrene fedtet ind i mad... Det var ikke noget min far lod gå overset hen, så før jeg havde overvejet det, var han allerede igang med at joke, og tage billeder - håber ikke det ender på FB ^^" Jeg kom da også til at side længe med de vamle fingre, fordi vi kom til at snakke om læreruddannelsen som Anne er igang med, og en masse andet, så til en anden gang tror jeg nu stadig jeg foretrækker kniv og gaffel...

Derefter gik turen til karate, hvilket er hårdt for tiden, da jeg synes jeg har problemer med at få ordentlig luft og cirkulation. Jeg føler mig svimmel og gaber konstant, hehe, og er altid den første til at åbne et vindue for tiden. Min gode veninde Tanja har desuden fødselsdag i dag, så hun havde taget slikkepinde med til børnene i går (og os), købt ved grænsen på vej hjem fra Tyskland i søndags - lidt godt er der da ved det. Jeg har dog lært ved tanlængen i går, at det er meget dumt at spise slik om aftenen, da sukker omdannes til syre i munden, som enzymerne i vores spyt så skal nedbryde, og det kan de ikke nå før man børster tænder - med andre ord skrubber man altså tænderne med syre :S Det vil jeg tænker over fremover, ikke at spise slik 4 timer før man skal sove tror jeg vi snakkede om (hvis man sover kl. 12 og spiser kl. 8 var det ikke helt så slemt sagde hun), men lige den dag var trangen altså for stort.

Da vi kom hjem var det stort set tid til at gå direkte i seng, særligt fordi jeg følte mig ret smadret. Og i dag bliver det ikke anderledes... kunne ganskevist sove liidt længere, men så er der lang dag, og lige hjem og nå at spise, derefter direkte til karate (kumite, altså kamp i aften) og så kører den igen... og jeg skulle helst nå at få pakket Tanja's gave ind inden da også... Vi er ganske vist liidt tidligere hjemme fra træning i aften i forhold til onsdag og mandag, men det kan alligevel ikke bruges til meget, og der er vist pænt meget læsning til kommunikation onsdag. Der skal vi i øvrigt også fremlægge flere ugers arbejde, og 2 andre fremlæggelser, foruden det normale indhold - tror endda vi skal have for 2-3 uger på den ene dag O_o!! Foruden den dag også bliver lang og med træning osv. bagefter... og jeg har ikke noget til vores lange video-projekt endnu, så har ikke noget at bruge de timer på heller - tror jeg bare går hjem og arbejder! Så må jeg få indstalleret en After Effect prøve på Emil's computer, og så arbejde på den... gah!

Så har jeg også fået noget mere der skal opdateres på Kloven.dk, hvor jeg hjælper som administrater, og der er et andet projekt jeg ikke er færdigt med, nogle andre der har snakket om at de også gerne vil have hjemmesider, HoltBjerg Børnehus hjemmsiden der skal gøres færdig (de skal dog finde tid først), praktik-kontrakt, og arbejde med at lære Typo3, finde julegaver og plads i budgettet dertil, få alle familie-traditionerne til at gå op med at alle skal noget forskelligt, forberede mig på det nederlag at jeg ikke kan eller orker nå det hele, selvom jeg ville, og så er vi lige om lidt færdig med alt det vi skal lærer på MMD, og skal igang med semester-projekt og praktik og endelig eksamen og, og... og..... Suk!

Nå, jeg synes stadig det er lidt hårdt at se livet i Guldfiske Perspektiv for tiden, men jeg må da indrømme, at det at skrive dette blogindlæg har hjulpet mig med at få øje på nogle små guldkort, jeg ellers havde overset... kanske det hele bare bunder i at mandag blev fyldt helt ud ligesom tirsdag og onsdag, og at vi også (og det havde jeg allerede glemt) skal have det til at gå op med at Fluffy skal til dyrelæge og kastereres fredag, skal afleveres torsdag sent, fordi vi ikke er hjemme til det fredag kl. 8, og jeg skal finde ud af hvornår han skal hentes. Men NU må jeg hellere stoppe for nu! Ellers for jeg kørt mig igang igen, og det duer jo ikke når vi skal have time om lidt... håber i har det bedre end jeg ^^"
Udgivet Tuesday d. 13. November 2012
2090 views

Hverdagsliv Karate Fluffy Helbred Sukker Familie Traditioner Skole Jul Stress

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie