Når alt falder på plads

Åh, hvor er det dog skønt, når alt falder på plads igen efter et "stormvejr". Så lettende, så - nærmest saligt. Sådan føler jeg mig. For et par dage siden ramlede alting sammen, og det var som om mit liv med ét var ved at falde fra hinanden. Stress og jag over ikke at nå færdig med min engelsk-stil, søvnløshed grundet min meget natagtive miv Tiger, dårlig samvittighed over, at min karate kata ikke var god nok (jg skal jo til grøn bælteprøve på lørdag, så husk at krydse fingre) - og især den bitre kvalmende frygt for at min mor og far ville "ødelægge" hinanden i retten fordi mor ville have flere penge. Jeg var fra sans og samling, kunne ikke stoppe min gråd - jeg savnede i den grad nogen at tale med (som ikke er i min familie), og savnede Emil, men turde ikke gå til nogen med mit ønkelige problem.
Og nu er det hele bare "overstået" Så selvfølgelig er jeg lettet. Min mor opgav det med pengene, da hun sammen med min far tog et kig på tallene igen. Og jeg nåede trods tidsnød færdig med stilen til i dag (i går nat). Og samtidig nåede jeg til karate - fik der at vide at jeg nok skal bestå til mit bælte, men at jeg min kata skal komme mere... fra rygraden? Og så har jeg stadig det dér underlige spark jeg ikke kan. Mit søvnmangels-problem kulminerede idag - efter udmattende dage, og ingen ordentlig natsøvn var jeg så træt i skolen, at det var som nogen havde stoppet en klam våd karklud ind i knolden af mig, som forsøgte at kravle ud af mit hoved, og som hindrede mig i at tænke; mens en stikkende smerte placerede sig bag mine øjne og... ej, skal nok stoppe klynken nu Men hovedsagen er, at jeg havde det så skidt, at min Camilla til sidst sendte mig hjem Så jeg brugte de 4 timer på at sove ud da jeg kom hjem - og Tiger lod mig gøre det. Jeg må hellere huske at lufte ham i aften, så jeg måske er heldig at på lov til at sove i aften

Function af tudekiks
Forresten har jeg (tror jeg) endelig opdaget, hvorfor Marie Kiks også kaldes tudekiks - eller i hvert fald en mulig forklaring Marie Kiks har evnen til at fjerne den kvalmende og syrlige fornemmelse i maven, som man får, når man har grædt meget. Jeg synes i hvert fald det er spøjst at tænke på ^^