Ny tandbørste - de små glæder

Mmmm... findes der noget bedre end følelsen af en ny tandbørste? Ej, okay, det gør der nok, men det er nu stadig en af livets små spøjse glæder. Ligesom det, at man får fri en time før i 4. modul, fordi ens lærer skal have taget mål til et nyt glasøje. What?!? Jeg anede ikke vores lærer havde glasøje, selvom det godt kunne falde mig ind, at han har et kunstigt ben, for han "slæber" og humper ligesom lidt på det, og så virker det så underligt stivt.
Til gengæld viste det sig i morges at vi fik fri i musik i første modul. Der var nemlig åbenbart nogen der havde booget vores klasse (som jo normalt per automatik er booget til os, når vi har time der) og alle øvelokalerne til eksamen... og vi orkede ikke vente en time for at få 10 minutters øvetid, så vi holdt bare fri. Vi burde måske nok have øvet, for min klavertriogruppe har nemlig fået en fjerde person med, Wee. Så nu har vi mig på klaver, Anne-Marie på sang, en anden på bas (skønt hun også er pianist), og den sidste på trommer, men vi må lige sætte hende ind i sangen i morgen. Men Anne-Marie og jeg tog i hvert fald hjem til hende i første modul, og satte os til at se "Stor Ståhaj" - hehe, sjov film, skønt jeg ikke nåede at se den færdig.
Derudover blev vi brændt af i 3. modul af vores historielærer, som ganske enkelt bare ikke dukkede op. Vi sad så 1,5 time og ventede på hende *suk*.
Men jeg gik hjem fra skole i en forunderlige lykkeagtig rus - jeg havde en time før fri og det var lækkert i vejret, sådan ikke bagende hedt, og endda overskyet, men alligevel et sommerligt lys og varme. Det er alligevel spøjst hvor lidt der skal til for at svinge éns hunmør, ikke? Jeg tror mit er svinget op og ned 7 gange idag - altså helt oppe fra loftet i et spring næsten ned i kælderen, og så et hop op på taget igen. Og de små glæder er med til at gøre en stor forskel - eksempelvis nu med min helt nye tandbørste ^^
Udgivet Tuesday d. 27. May 2008
1795 views

ThisOnceHadAnAvatar

Comments

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie