Se, jeg blogger

Jeg har fået en slem hovedpine i aften. Det er både godt og skidt. Godt fordi det for en gangs skyld gør min rastløshed mindre stærk end min trang til at bevæge mig (troede jeg), så jeg faktisk kan blogge. Men skidt fordi det selvfølgelig altid er ufedt at have ondt i hovedet. Eller det troede jeg.. det første altså, ikke det sidste, det ER ikke fedt at have ondt i tænkeren.

Nej, min stædighed gjorde at jeg alligevel færdiggjorde mine huslige projekter frem for at lægge mig tidligt i seng. Det skal nok hævne sig i morgen. Men for nu er jeg bare glad for at have nået opvasken (af flere omgange), at lave en lækker aftensmad (i form af kinesisk wok ret), at få vasket tøj (og lagt på plads) og... få flyttet en skuffe i klædeskabet, så den med nattøj, sportstøj og afslapningstøj nu også kan rumme mine gier Og jeg har også luftet Fluffy-missen og alt muligt...

Projektet med at få tømt (brugt) mad fra køkkenskabene, køleskabet og fryseren er også ved at have givet pote.

Og tænk sig, nu blogger jeg også alligevel. Men det indlæg jeg ville have lagt op (og har villet siden fredag) bliver ikke til noget i dag, den må vente til i morgen. Det er det der går galt for mig. Måske fordi det er med billeder. Sådan er det med de fleste af de indlæg jeg nævner at jeg trænger til at få delt. Det er billeder. Billed-indlæg. Fordi de siger mere, og er nemmere men også besværligere. Og det fik jeg da bare forklaret super godt... eĺler noget