Små "store" uforløste barnedrømme...

Det er eftehånden længe siden jeg læste Jea's indlæg om, hvad man ikke måtte som barn, som man nyder at gøre i dag, men det inspirerede mig dengang til at komme med mit eget bud. For hende var det dyr, men selvom jeg som barn et par gange blev nægtet at få en hamster eller en kat, eller at have kaninerne indenfor, så havde jeg kaniner så var det aldrig noget der gik mig på. Desuden fik jeg snydt mig til katten, hehe Så for mig var det andre ting... Længe undervejs, men here goes

  • At købe slik på en hverdag! Og meget af det! Som lille måtte jeg købe for en 5'er slik, og den anden 5'er kom i sparebøssen - det var min børneopsparing! Der stod 1400 kr da jeg blev konfirmeret Som helt lille fik jeg slet ikke slik, men havrefras, så det føles stadig som slik for mig i dag Det med meget slik (og på hverdage) er jeg så (så vidt mig muligt) gået fra igen... Indset, det var vist for min egen sundheds skyld...

  • Selv at kunne bestemme hvad der står i køleskabet. At kunne åbne døren og ikke skulle famle sig vej gennem feta og et udvalg af stærke oste, diverse former for pålæg, glas med gele og rødbeder, 4 dressinger og hvad man nu ellers opbevare i sådan et køleskab. Og efter et par år med skilsmisse-ny-familie-nye-vaner passer det mig også særdeles godt at vide at det der står i køleskabet er MIT, at jeg må spise af det hele, og at ingen vil skælde ud fordi jeg har taget af den forkerte (nogen bestemt har købt den til sig selv, men ikke mærket den) ost eller frugt... Ah!

  • En rigtig tivoli ballon drømte jeg også tit om, men nok mest fordi jeg var lidt misundelig på en vendinde der havde haft masser af dem. Den blev opfyldt for et par år siden på Ulfborg Marked, hvor Emil og jeg besluttede at købe en Svampe Bob, fordi jeg ikke kan lide ham (det giver da fin mening ikke?) og efter jeg havde gået og nydt ballonen lidt "spiste" Emil heliummen far den. Glæden ved den var modsat duckysrapping kort, så måske ikke så slemt endda ikke at have fået lov, men nogle gange har man bare brug for at gøre sig sin egen erfaring, så jeg gør en del ud af at give mig selv lov til at prøve - og potentielt blive skuffet over - mange af de ting jeg ikke måtte som barn.

  • En anden ting var at vinde en stor bamse i en tambola. I dag ser jeg mig dog tilfreds ved at have vundet en stor bamse i en "almindelig" lodtrækning, så mit "uforløste" barndoms behov blev alligevel forløst, det gik bare først op for mig senere.

  • Blå mandag blev til gengæld dagen hvor jeg trodsende min mors evindelige nej i min barndom, til at købe en af de der små søde/sjove figurer i en kugle fra en af de der tyggegummi automat-lignende ting. Det var en Pokémon automat, og den spyttede den sødeste lille booble-head Squirtle ud til mig. Så kan min mor synes at en 10'er er for dyrt alt det hun vil, men jeg var ellevild og "legede" begejstret med den resten af dagen - som i, vi optog nogle fjollede videoer hvor den indgik, det var så sjovt Sammenlignet med hvor hurtig en pose slik til samme pris ryger ned (og er væk), har jeg intet fortrudt - og jeg har også gjort det (købt en kugle) et par gange siden.


  • At få en candyfloss... fik jeg gjort på en af mine mor-og-søskende-sommerland-ferier (efter skilsmissen) i Fårup Sommerland... Sammen med en af de store slush-ices bøtter der får så mange fine farver, men ender med at smage af en underlig saftevandsblanding. Whatever, det var sjovt

  • At klatre hen over åen i forhåndringsbanen... Jeg elsker forhindringsbaner, go det pirrer mit eventyrgen når en forhindringsbane inkludere noget med at skulle hen over vand hvor der er risiko for at falde ned. Jeg har af gode grunde altid fået nej, fordi det for en lille purk var farligt med alt det vand, og desuden ville kræve en hel del skiftetøj som vi aldrig rigtigt havde med. Men jeg tog revanche med min bror et år (vi kaldte det Manddomsprøven), også med mor på mor-søskende-tur - og min søster gjorde ditto, da hun ikke havde mod den første gang sammen med os. Sejt søs Vi blev pladder-våde, men vi havde alle sammen, mor inklusive, så meget sjovt ud af det, og det er en af de fedeste historier i dag, at det bestemt var det hele værd!


Jeg husker også mange episoder hvor mine forældre har forsøgt tale mig fra noget, som jeg dog stædig holdt ved, og dér fik lov til at gøre mig min egen erfaring. Julegave-stetoskopet var fx. et godt eksempel. Jeg var ih-og-åh så begejstret for det i kataloget og da jeg fik det, men jf. kvaliteten på en plastik dims viste den sig hurtig ikke helt at være min begejstring værd. Det er en af de der lettere minimalist-skamfulde episoder jeg tit har i baghovedet, men det var en meget fin lektion i hvor hurtigt skinnende plastik dimser kan miste trylleglansen. Jeg var meget besat af ting som barn... Har ved enkelte lejligheder sagt nej tak til is for at spare op til en videofilm, hehe. Jeg er nok ogs stadig lidt for besat af ting i dag, hehe

Så hvad med dig? Hvis du heller ikke har taget emnet op endnu... Hvad måtte du ikke som barn, som i dag stadig ville bringe stor glæde?
Udgivet Friday d. 05. December 2014
1 comment and 1672 views

Comments

JHGravatar Jeanette Henriksen 05 December 2014 23:06

Jeg havde helt glemt det indlæg, men det var et skønt gensyn...
Jeg elsker når du kaster nogen af mine tanke op i luften og lavet dit eget indlæg... Hyggeligt at du hoppede med på legen, selv om det er ved at være noget tid siden.

Knus <3

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie