Some answers from the doctor

Jeg var ved lægen i fredags og fik svar på nogle ting - men også nye spørgsmål.

I forhold til min hofte er det både ondt og godt at få ret. Rart at vide min fornemmelse ikke var ved siden af, men selvfølgelig surt at.. tja, at der var noget. Jeg vil jo ikke være "syg" men netop gøres "rask".

Men til sagen: røntgen billederne viste ganske rigtigt (som dels ventet/frygtet, selvom teorien lød på brusk-i-klemme) noget hoftedyspladsi - og som jeg også selv har mærket, lidt i venstre side men mest i højre side, hvor jeg har oplevet størst gene.

Så hoftedyspladsi ... hvilket åbenbart er meget udbredt hos hunde hører jeg konstant folk fortælle. Men altså også bladt karate piger, kunne min veninde Lærke erfarer ved sportslægen. Hoftedyspladsi giver åbenbart illustrationen om smidig hofte, som giver gode spark, som giver gode karatevilkår - og vi vel har en tendens til at vælge hobbyer som vi kan blive (og føle os) gode til Så det er ikke at karaten skader hoften, men at hoften vælger karaten. Det synes jeg er lidt sjovt. Den (karaten) står dog sådan ca. på standby for mit vedkommende, til jeg finder en løsning.

Min søster blev i øvrigt også født med noget hofte-halløj, som de dog fik fikset under udviklingen, så det er ikke totalt fremmed for mig (udover erfaringerne fra Lærke også selvfølgelig) - men det KAN undre at man ikke fandt det før på mig. Eller at det ikke har været til gene før.

Men der skulle gerne være en løsning. En del af problemet er nemlig også at jeg åbenbart har forskellig benlængde (som bror, far og farfar). Hvilket ikke behøver være et problem, men fx kan give ondt i ryggen. Måske det også har påvirket min hofte? Det ville da være skønt om otopædkirogisk afdeling fandt frem til at en lille skosål kunne klare problemet. Ellers er worst case scenario vel sådan en operation hvor man brækker et stykke af hoften af og sætter skrå på, så den dækker bedre. Det tog Lærke et lille års tid at komme sig over. Oh well, forhåbentlig er det ikke helt så slemt, og under alle omstændigheder er det vist bedst at lade eksperterne om at foretage den slags vurderinger

Der var også svar på de blodprøver som jeg fik foretaget, i håb om at der måske kunne ligge nogle indikatere på de sjælekvaler jeg render rundt med. Ikke just. Jeg har stadig for lavt D vitamin, men ikke ritisk lavt som ved de sidste undersøgelser. Den har lagt på en 5-8-12 stykker tidligere - nu er den oppe på 35, så det er et godt tegn! Meen, den skal jo helst op over de 50, og så vidt jeg ved gerne ligge på ca. 70 for at være helt optimal.

Den underlige ting var så, at prøverne viste tegn på B12 mangel. Det var et vitamin der fik en lille klokke til at ringe, for så vidt jeg husker er det netop dét særligt veganere har problemer med. Det var rigtigt nok - jeg spurgte nemlig doktoren om hvor det findes, og svaret lød i kød, men også i noget grønt. Det var så her jeg stod af... for som jeg sagde: hvis man optager det fra kød, burde jeg ikke mangle det. "Nååå, er du da kødspiser?" spurgte hun med glimt i øjet. Mtja, der er i hvert fald ikke fordi jeg er ikke-kødspiser.

Det er ikke helt til at sige, hvad manglen har af betydning. D-vitamin er vist koplet til lykkefølelse, men B12 er sådan lidt en joker, fik længen forklaret det. Den kan have betydning for en hel masse - eller ikke noget, og det er ikke til at sætte en finger på præcist hvad. Det betyder for mig blandt andet forstørrede røde blodlegemer - hvilket indikere manglen, men ikke behøver have anden betydning. Jeg krydser fingre. Hvis jeg er heldig kan det måske tage min svimmelhed?


Så nu har jeg fået de yndigste (skrigende pink btw) vitamin-piller for at forsøge at rette op på problemet. Halv-dyre er de også, med en pris på 333 kr. få en lille dåse, så jeg håber de virker. Lige så meget fordi alternativet - hvis konstateringen lyder at jeg mangler vitaminet fordi jeg som mange ikke er i stand til at optage det "naturligt gennem tarmen" - er en jævnlig visit for en direkte indsprøjtning Men en sukkerindsprøjtning er også mere virksom end en sukker-pille, så så kan min placibo effekt måske hjælpe det hele lidt på vej

Konklusionen må altså være: Jeg var ikke tosset, og har ikke blot set spøgelser. Der VAR rent faktisk noget. Og man kan heldigvis også gøre noget ved det. Var jeg en hund, var jeg jo nok blevet skudt - men som jeg snakkede med min fætter om, så må jeg lige give ham et kald, hvis det når der til, for der MÅ være andre muligheder

Udgivet Tuesday d. 01. December 2015
1 comment and 1107 views

Comments

IGravatar Ilhja 06 December 2015 14:56

Det er dejligt at der er fundet ud af noget

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie