Svenskerne tvinger mig på skrump!

Ja, nu er det jo sådan at der om et par uger ligger et større karatestævne i Sverige, nemlig Swedish Cup på Malmø som mere præcist vil foregå den 25 og 26 marts. Stævnet er for vores A-kæmpere, som nu åbenbart er blevet udviddet til "dem-der-træner-med-i-kamptræningen-om-lørdagen", med andre ord, ja, så er jeg nu blevet en del af A-holdet Det er sådan set ikke der problemet ligger, men derimod den måde stævnet er delt op. Det er normalt at man ved stævner indeler folk i grupperinger efter deres alder, hvilket jo er logisk nok. Der ville ikke være megen retfædighed ved at sende en som mig eller for den sags skyld vores Sensei op imod lille peter på 8 åt i kamp. Derudover er det normalt ved større stævner hvor der er mange deltagere (og så vidt jeg har forstået er der gået invitationer langt ud i europa denne gang, yaiks, så der vil nok komme mange) at man indeler aldersgrupperne i vægtklasser også, så der for det første ikke er så mange i hver pulje, og for det andet, så folk, igen, passer lidt bedre sammen og det bliver en mere fair kamp. Alt dette er ganske fint, men hvorfor, siger jeg, HVORFOR!, skal denne grænse absolut placeres på min nuværende vægt! Tsk! Det tvinger mig jo til at gå på skrump!

Nu skal det så ikke være en hemmelighed at jeg har taget lidt på på det sidste, nok hovedsageligt grundet mit forhøjede sukkerindtag. Jeg er nu hvad man kan definere en sukker-junkie, helt ud hvor det ikke længere er sundt og faktisk kan kaldes et misbrug. Hvordan kan man vide det? Når man ikke længere kan stoppe igen, når man ikke kan udnværre det ekstra sukker. Så altså, jeg har taget lidt på, og havde sidst jeg vejede mig (eller i grunden rettere min kat der skulle have loppegift) stod min vægt (altså plus tøj og maveindhold) på 61. Hvilket er den nøjagtige vægteklasses skillelinje. Så jeg skal altså i løbet af de næste to uger skrumpes ned, så jeg med tøj og mad i maven kan nå ned under den grænse. Jeg skal tabe mig, ikke fordi jeg er for tyk (skønt jeg har spist meget sukker er jeg ikke synligt blevet blødere, og så er det jo nok alligevel ikke sukkeret, men det at jeg har fået mere muskel der har hævet min vægt).

Nogen der har et lyn-tabe-sig-trick som kan få mig bare en anelse ned i vægt inden stævnet, men som ikke nødvendigvis skal holde længe efter?
Udgivet Sunday d. 13. March 2011
1 comment and 1581 views

Comments

IGravatar Ilhja 14 March 2011 13:24

De slemme svensker!

Leave a comment

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie