Sygedag, syge-nostalgi og sygekultur

Jah, så er det altså sket. Så kom den traditionelle efterårs-snue. Har måtte blive hjemme fra skole i dag på grund af sygdom. Det er nu ikke så slemt, for det er nemlig ikke kun mig, men også læreren, som er blevet syg, så i det mindste går jeg ikke glip af undervisning. Det er nu kun en ringe trøst, mens min hals føles som om jeg har spist en kasse søm, og min næse er renset i (mild) syre. Jeg ser nok lidt fjollet og tåget ud, som jeg går omkring og næsten-skal-nyse hele tiden. Af og til nyser jeg selvfølgelig også (av!) og det er næsten værre. Føler mig vist lidt elendig, tja, sådan går det når man ikke så ofte er syg. Min mave er også lidt underlig, sådan kold og .. mærkelig i det. Jeg tror ikke den har det så godt med de hals-tabeletter (Vicks) jeg spiser for at lindre halsen. Så jeg tror snart jeg vil pakke mig ind i mit tykke regnslag og trodse vand og vind for at købe nogle Hexokainer (eller andet hals-lindrene) i kiosken, sammen med et-eller-andet-at-spise og måske en lille trøste-snack


Jeg bliver altid så nostalgisk når jeg er syg, og tænker på banlige sygedage med rundstykker, cola og mariekiks i sengen. Sikkert i grunden ikke særligt sundt, når man er syg, men vi fik kun lov til at "være syge" når man VIRKELIG var det og havde beviser (så det var ikke fordi vi kunne pjække). Havde man ondt i maven, kunne man gå i skole (og smitte de andre børn, tsk, den tænkte vi ikke over) og så komme hjem hvis det blev for slemt. Med andre ord, hvis man kastede op. Jep, opkast og ... racerrøv? var de eneste beviser der i grunden var slemme nok.

Men nu er jeg ældre og afgør selv om jeg er syg - som fx. hvis man har ondt i maven eller ondt i hals og næse som jeg. Jeg er nemlig nød til at tage forkølelse mere alvorligt på EAMV, for de har så tørre lokaler at kontaktlinser er et nogo og stoppet/irriteret næse et helvede. Håber jeg bliver frisk til i morgen! Feber er ikke noget jeg kender til - har intet termometer i lejligheden, så den slags har jeg aldrig


Udover det, så burde vi i øvrigt blive bedre til at tage hensyn til smitte, når vi lægger os syge. Her i Danmark er det nemlig først (så vidt jeg ved) når vi SELV er ude af stand til at foretage os det nødvendige, at vi melder os syge. Som hvis man bliver lænket til toilettet. Men så tager vi jo afsted, kun for at føre smitten videre til ALLE ANDRE og skabe store epedimier. Burde vi ikke blive bedre til at tage hensyng, som fx i Japan, hvor man bærer masker når man er syg, af høflighed, for ikke at smitte andre? Gad vide om den slags kan skaffes herhjemme. Så tror jeg, jeg ville benytte det lige nu. Med en glad smiley mund udenpå.

Hvad med dig? Hvad er din syge-nostalgi? Kom med dine gode (dele af) minder minder om barndommens sygedage! Og er din holdning eller forestilling om vores holding til sygdom og sygedage?

Skriv det i en kommentar, eller på din egen blog, og del det med mig i en kommentar! Jeg glæder mig til at læse det