''Vi er så personlige dog uden at være det''

Jeg sad lige og læste et indlæg af Ilhja, hvori hun under sig over at "vi er så personlige dog uden at være det". Og hun har egentlig gjort en ret god observation der, i at der ikke er mange der skrive om deres "hjertes udkårne" hvad enten det handler om en kommende kæreste (forelskelse), en nuværende kæreste eller en x-kæreste (kærestesorger).

Vi udgiver meget personlige og intime detajler af vores liv på nettet men når det kommer til vores bedre halvdel eller den som midlertidig udfylder den plads på den ene anden måde så snakker vi ikke om det.

Nu siger jeg ikke at jeg har lyst til at vide om folks sexliv men jeg undre mig lidt over at vi er så personlige dog uden at være det. Blogindlæg: Gad vide af Ilhja

Jeg skriver heller ikke selv meget om min egen kæreste, selvom han da bliver nævnt et par gange i ny og næ. Men det er nok mest fordi jeg føler, at min personlige og som du siger "intime" blog handler om mit liv - eller mere præcist, om mig. For jo, nok er min kæreste en (ret vigtig) del af mit liv, men han er ikke "mig". Jeg skriver heller ikke meget om mine andre bekendte på min blog, for jeg har det lidt sådan, at det ville være at "udgive dem" eller "udlevere dem", og jeg tænker, at det må være deres eget valg, hvis de vil udgives på nettet. Havde det nu været sådan at min kæreste eller veninde selv bloggede, ville jeg nok have det lettere med at skrive om dem, idet de jo så har givet deres "accept" til at være på nettet. Men når de ikke gør det føler jeg at det nærmest er en (om end meget mild) "krænkning af deres privatliv", for jeg ved at jeg selv har detaljer af mit liv, jeg ikke ville bryde mig om at smide på nettet. Eksempelvis havde jeg en veninde, som engang lagde min fulde adresse ud (dog ikke i ond mening, men fordi hun ikke vidste bedre), og den episode tænker jeg tit over når jeg inkludere mine venner, bekendte, familie og kæreste i min blog.

Derudover er mit kærlighedsliv ikke noget jeg ofte snakker med nogen om, ikke engang mine veninder. Og for at tage skridtet længere ud endnu, mit sexliv kan jeg slet ingen snakke med om, det er lige knap jeg overhovedet kan tale med min kæreste om det - jeg er så forfærdeligt blufærdig :S Det er sådan ca. det eneste emne jeg bare ikke kan have med at gøre, hehe ^^" Så det er faktisk ikke engang fordi jeg drøfter den slags med mine veninder, faktisk snakker jeg overhovedet ikke om det. Så kan man jo så sidde og overveje, om det er fordi jeg ikke har behov for det... Det ved jeg så ikke, det kan da godt være, men jeg gør det bare ikke. Det er en side af mig selv jeg ikke rigtig kan forholde mig til. Og jeg tror ikke jeg ville have det nemmere med at skrive om det, sådan "halv-anonymt" som det nu er på nettet, for helt anonyme er vi jo heller ikke...