Watchmen ... og karate træning m. landsholdskæmperen

Det blev altså ikke til endnu en blog igår - det var simpelthen for sent da jeg kom hjem igen. "Fra hvad?" kunne man måske undre sig, og til det kan jeg svare "fra biografen". Jeg var nemlig i biografen med Emil om aftenen, for at se filmen Watchmen. Jeg synes selv den var god. Og der er ret mange elementer fra forskellige genre synes jeg. Plottet virkede ret krimie agtigt, og der var en del (meget godt lavede) kamscener. Hovedpersonerne var alle maskerede superhelte, nogle med særlige kræfter og andre med dragter der kompencere for de manglende kræfter (lige som eks. Batman). Der var også noget fantasy agtigt, ide en af karakterene, Jon, var en slags blå supermenneske grundet et uheld i et farligt forsøg. Filmen virker på den anden side også en smugle splatter agtig - eller som en japansk film, man har ikke lagt en dæmper på blodet. Man så lemmer, trevler, blod og det hele. Og der foregik ofte brutale nedslagtninger. Derudover var der noget irritabelt erotisk - i ved nok, at der i enhver amerikaner film skal være en erotisk scene, men behøvede denne være så... lang!! (og detaljeret fortalte Emil mig, jeg så det ikke, jeg sad med hovedet gemt i mine hænder som så jeg en anden gyserfilm - dog ikke af skræk men af skam).
Lige en sidste udtalelse om filmen: Synes helt klart at Roschach er filmens allerfedeste karakter

Nå, men grunden til at bloggen kommer så sent i dag, er en anden undskyldning: Vi fejrede min lillesøsters snarlige fødselsdag hos min far idag.

Men nu til sagen. Synes det var en megafed træning i lørdags (selvom det måske ikke så sådan ud, da jeg altid bliver meget alvorlig når jeg træner). Det var en genial træner, ham Bo (træner for Ishøj karateklub), det må man give ham. Han formåede virkelig at få scoringskriterierne trænet og skåret ud i pap:

1) Form (det skal ligne noget karate!)
2) Afstanden (ikke for langt fra så man ikke rammer, og ikke for tæt på så man hamre igennem - karate som kampsport går ikke ud på at smadre, men at få points)
3) Timing (man skal ikke slå et enkeltslag efter én der flygter, det er dårlig timing. Omvendt er det godt hvis vedkommende kommer væltende mod en)
4) Styrke (det skal se effektivt ud - et trik her er at virke meget dynamisk, altså bevæge sig meget ved fx at tage et gigansisk tigerspring væk fra modsanderen når man har slået)
5) Sportslig atitude (man er et rovdyr og klar til kamp, men har stadig gode 'manere')
6) Zanshin (når man har lavet en scoring er man opmærksom og klar til at støde igen, hvis modstanderen kommer efter en - man er allerede klar til næste træk og holder øje med sin modstander)

Jeg fik dette råd af Charlotte (landsholdskæmperen): Jeg skal blive bedre med min timing. Jeg reagere ganske enkelt for langsom - det har nok også meget at gøre med min dårlige afstandsbedømmelse, jeg kan ikke se min egen rækkevide, der er større end jeg regner med det.

Hehe, og de roste Tanja til skyerne for hendes perfekte sportslige attitude - og Sensei Alex var selvfølgelig pavestolt

Nogle andre tekniker vi arbejdede med var kontrolelementer. Hvordan man gør modstanderen klar til at slå. Man skal teste ham af, og se hvad der virker bedst. Er det en meget andspændt en der let bliver hidsig eller taber hovedet og går helt i panik, skal man måske kører meget hårdt på ham og lade det regne med småslag og småspark. Man kan også prøve at slaske helt af, så modstanderen gør det samme og bliver sløv, og så komme med et pludseligt og hurtigt stød. Eller man kan spørge (selvfølgelig ikke bogstaveligt talt) modstanderen hvordan han vil reagere. Fx "Hvad gør du hvis jeg løfter min højre arm? Okay, du løfter også din arm. Så må jeg kunne bruge det til at lægge et stød lige bagefter". Når man har udført teknikken kan man så (når man er trukket langt væk) afgøre hvad dommeren sagde til det, og derudfra konkludere om det virkede godt (point) eller skidt (ikke point). Og virker det ikke, prøver man selvfølgelig ikke det samme igen...