Natten til søndag (dvs. forrige nat )
Jeg havde flere drømme, men de første af dem forekommer mig for slørede til at kunne genkalde nok til at skrive ned. Den sidste er dog meget skarp. Det var noget med Ninja'er. Det var åbenbart sådan, at jeg var kommet i lærer som Ninja eller noget i den dur for der var en af disse gamle langskæggede mænd som man bare ikke skal bide skeer med, for de kan nogle syge triks og teknikker! Respekt til dem! At jeg har været i lærer kan nu ikke helt passe, men i hvert fald var den gamle Sensi med os. Med os mener jeg mig, og et par andre unge, men deres karaktere står for uskarpt, jeg kan ikke huske dem. Vi havde fået en invitation til at komme over i Nærkøb, altså kiosken ved stationen. Vi gik så ind i butikken (som dog ikke lignede sig selv), og jeg handlede nogle få ting, men allerede på vejen ud brød det løs. Ninja'er angreb os fra alle side af buttikken, og det var en sand battle om at nå frem til døren og slippe væk. Åbenbart var det Sensei'en og de andre unges opgave at beskytte mig, selv kunne jeg nærmest intet, så jeg som den uvidende civile der pludselig bliver trukket ind i en drabelig kamp, og i panik ikke kan gøre stort andet end at skrige og kaste sig ned bag ting. Jeg skreg dog ikke, og havde fornuft nok til at forsøge at kæmpe mig mod døren.

Nu skiftede scenen, vi var igen, dog denne gang en anden flok, men stadig en gammel Sensei og nogle unge, på vej til kiosken, hvor vi var blevet inviteret hen af den anden klan. Tilsyneladende var dette sket 2 gange før, den første gang som jeg beskrev, var kampen endt med at jeg var blevet dræbt (spørg mig ikke hvordan jeg var kommet til live igen), og den anden kamp var endt ved at vi havde dræbt deres sensei. Vi gjorde nøjagtig som sidst, men denne gang vidste vi hvad der ville ske. Dog nåede vi helt uden for, og over gaden, før kampen gik igang. Vi kunne nu søge ly mellem de parkerede biler, mens der fra toppen af kiosken blev kastet diverse skyts imod os: ninja stjerne, dræberlige papirflyver-lignende tingester og lignende. Igen blev der hovedsageligt skudt efter mig, og de andres opgave var at beskytte mig. På besynderlig vis vidste jeg at kampen kun kunne sluttes på 2 måder, enten ved drabet på deres sensei, eller ved mordet på mig. Kampen gik for sig et stykke tid, hvorefter deres skyts pludselig begyndte at ramme mig. Først en af kastestjerne, så en af flyverne, der viste sig at være syleskarpe, og så et par stjerne til - alle ramte min mave. Jeg var bevidst om at disse sad i min mave, og at der ville være blod alle vejne. Jeg følte kun en megen mild smerte, men nok til at jeg var klar over jeg var ramt. Jeg stirrede lidt chokeret, og blev pludselig bevidst om at jeg var nød til at trække skytset ud igen, hvilket gav små jag af smerte. Jeg forsøgte nu at tage kontrol over drømmen, skønt jeg ikke rigtigt vidste det var en drøm. Jeg forsøgte at tvinge mine tanker til at overbevise mig om, at såret i min mave ville heales, overbevidst om at hvis det lykkedes mig at tro på det, så ville det også virke. Og jeg mærkede en let varme brede sig i maven, og tog det som et tegn på at det var ved at virke. En fremmed ninja kom nu over gaden, og jeg blev arrig og råbte ad ham: "Hvorfor! Hvorfor er det at jeg absolut skal dø!" Jeg fortsatte med noget der lød lidt i retningen af dette: "Ja, vi dræbte jeres leder, men det var først anden gang! Hvorfor angreb i os første gang, hvorfor dræbte i mig uden at vi havde gjort noget!" Så opløstes drømmen, og jeg vågnede op i Emil's seng.

Det var midt om natten, så jeg rullede mig bare over til ham, og faldt så i søvn igen. Jeg tror ikke jeg faldt dybt nok i søvn til at drømme mere, for jeg husker ikke mere, men ved at jeg vågnede mange gange, og flyttede mig rundt i sengen.