Pizza snegle

Pizza snegle

Ingredienser


500 g mel
25 g gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
3 dl lunket vand
4 spsk olivenolie

Fyld
1 spsk olie
140 g tomatpuré
1 løg, finthakket
100 g skinke i strimler
200 g revet ost
1 tsk tørret timian/oregano
salt og peber

Fremgang

Er der brugt tørgær blandes dette med melet, er der brugt frisk gær blandes dette med lunkent vand. Bland mel, salt og sukker og tilsæt lunken vand blandet med olie.ælt det godt og lad det hæve en ½ til 2 timer tildækket af et fugtigt viskestykke. Dejen skal også gerne hæve lidt efter den er taget ud af evt. eltemaskine, da dette gør den lettere at rulle ud.Svits løget i olie et par minutter. Løgene skal være nogenlunde kolde før de kommer på dejen!Rul den ud til en stor firkant på cirka ½ centimeters tykkelse. Smør tomatpur&aecute; på, og fordel løg, skinke, timian/oregano, salt og peber ovenpå. Hvis sneglen laves med oksekødsfyld, så bland ingredienserne sammen i en skål først, og smør så farsblandingen på dejen i stedet - det er meget lettere.Rul firkanten sammen fra den ene side. Begyndt i den ene ende og rul ca. 2 centimeter ad gangen hele vejen hen, og begynd så forfra fra den anden ende. Fortsæt til hele dejen er rullet sammen til en lang pølse, der ligger på lukningen. Skær nu pølsen i skiver der er cirka 2 centimeter tykke. Pil sammenføjningen på skiven op, så der er et lille stykke af dejen fri, og fold så dette stykke ind under sneglen - dette skal forhindre den i at gå op, og altså være med til at holde sammen på skiven. Pres skiven lidt flad og drys revet ost på. Lad pizzasneglene efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i cirka 15 minutter. Hvis du er kommet bagefter, kan pizzasneglene lynefterhæve i en ca. 45 grader varm ovn. Bag dem så i en 180° C varmluft/200° C alm. ovn i 10-20 minutter (cirka til osten er gyldenbrun)

QR kode til mobil